lørdag den 24. maj 2008

torsdag den 15. maj 2008

Gylden opvask


Er det virkelig meningen at Tibetanerne skal tage opvasken når det er Kineserne der har spist det hele?

Jeg mener bestemt ikke det er uærbødigt at være lidt politisk, men desværre lader Kineserne ikke til at give plads til den varme og humor som jeg er stensikker på at de allesammen har. Måske er de stressede og kan ikke se alt det konstruktive der kommer dem i møde.

Den ene tanke efter den anden

En dag kommer alle tankerne. Sådan går det hvert år.
De kommer til at stå i kø. Det har de gjort længe.
En dag er der en fugl der pipper og så er vinteren overstået. Det skete for ikke så lang tid siden.

Først ankommer en enlig, lidt slidt og sulten tanke og senere kommer den ene tanke efter den anden...(lad os håbe det)

Langt ude i bagtiden

Tiderne er kolde stål der intet kan se. Den elektriske by sover. Der er kun strøm i de bærbare computere en kort tid endnu. Mobilnettet er nede. Internettet er lukket. Køledisken rådner. Der er ingen aviser. Ingen biograf. Ingen slikket helteskikkelse kan redde Metropolis.
Vi laver nu en skole for robotter - snittet i træ - i førerløse fartøjer og håber det kan blive starten på en lykkelig periode.

Dagbog 15 maj 2008

Endnu en dag i skyggen er snart gået. Udenfor har det naturligvis været højt solskinsvejr med en meget behagelig temperatur, fugles pippen, ambulancers kørsel og menneskers mere eller mindre målrettede færdsel.

Da jeg stod op i morges opdagede jeg at jeg ikke havde noget udseende og var derfor lige ved at droppe de daglige portrætter. Jeg var på det nærmeste usynlig. Kun et tåget omrids vidnede om min relative eksistens. Senere på dagen begyndte jeg så at tage form, så jeg besluttede at bibeholde de bøvede billeder af mig selv som en registrering af at mit skæg vokser og efterhånden er gråt.

Dagens billede

onsdag den 14. maj 2008

tirsdag den 13. maj 2008

Hvad er dog det? Og hvorfor dog det?

Dagbog 13 maj 2008 - aften

Der er John Coltrane i ørerne. Det er en bjergtagende ballade. Hvad skal vi så med alle de ord? "I see your face before me". Man kan vel godt have stort udsyn selv om man sidder i fængsel (her taler jeg om eget delvist selvvalgte fængsel). Det gælder bare om at drømme og turde gå ind i den drøm. Det hele letter om aftenen og jeg tror på det hele igen. Men fri mig for radioavisen og alle dens katastrofer.
Fri mig for Burma-generalernes idioti.

Tre lys

Ceremony of beautiful people...


Fra TURKOMAN - og kærlig tak til Ani Ea for tippet

Dagbog 13 maj 2008

Dumme tavse dagbog. Fjern mine tømmermænd og undergangstanker. Hold op med at stå og blink mig i øjet med din tavse ubeskrevethed.

Jeg vrider nakken af led og ser ud på den glimrende glitrende by med sol som på den sidste dag. Efter denne ikke flere dage med stærk vame og folk der farer forvildede rundt fordi det er lovpligtigt at være ude selv om man ikke aner hvad man skal stille op med sig selv.

I dag er jeg færdig som gårdsanger og gæresmutte. Nu er jeg sindssyg idiot og fejlmenneske og møgmenneske. Jeg orker ikke at røre mig ud af stedet. Jeg orker heller ikke at skrive dagbog, for hvem gider dog læse om mine ømme led og frysende marv. Skriver jeg kun dette for at øve mig og gør det i det hele taget noget hvis jeg gør - der er alligevel ingen der gider læse det jeg skriver. Tror jeg i dette øjeblik, selv om det ikke passer. Det er ikke nemt at være mig. Jeg ville meget hellere være en anden. Selv om jeg ville være lige så bange for at være en anden som jeg er for at være mig.

søndag den 11. maj 2008

H.E. Tai Situpa: advice

Television



Lama Dorji møder H.H. Karmapa


H.H. Karmapa er vores åndelige overhoved i Kadjy-linjen - Lama Dorji er vores residerende lama, altså vores lærer til daglig. Det er en stor blessing at blive undervist af Lama Dorji som er udvalgt af H.H. Karmapa som specielt egnet til at have med alle os umulige danskere at gøre.

Selvportræt 11 maj 2008


Det er godt nok splattet der her "kamera" der sidder i min iMac. Enten er det noget lort, eller også er det okay at man ikke kan se mine hudproblemer.

lørdag den 10. maj 2008

Television


Jeg holder af snapshots af film. Man kan sige det er tarveligt af mig sådan at "stjæle" fra de stakkels mega-blockbustere, men jeg synes nu det er hyggeligt.

Drive-by

Selvportræt 10 maj 2008 #2

Det var bedre. Jeg kan se helt kedelig ud. Min farfar (jeg har arvet hans navn) var jo også hovedkasserer for hele Handelsbanken - nu Danske bank - det er af dem jeg har lånt pengene til det sted hvor jeg bor - men jeg skylder dem selvfølgelig også en bondegård.

Dagens billede


Sådan kom det til at se ud da jeg havde malet mig ud af hospitalet og var gået i gang hjemme. Dette billede eksisterer ikke længere. Øv. Den sok svævede da meget godt. Eller var det en mand i en sovepose der falder baglæns?

torsdag den 8. maj 2008

lørdag den 3. maj 2008

Glem ingenting.

Glem ALT!!!

Jeg bruger bare de ord der er.

Dagbog 3. maj

Her skal så være en tekst
der ikke skal give nogen ret
eller ej.
Her skal være en mur af enighed
der desværre falder ned
og bliver til farlige faldemner
der allerede nu er på vej ned.
Åh nej for alle,
åh nej er ikke eksklusivt
det falder ned i ansigtet på os alle.
Hold nu op med at skrive alle hele tiden.

Senere går jeg ud i haven
og piller på et par rodfrugter
der hverken svarer igen
eller falder ned.

Er du den gangster de står og mangler
nede ved holduppet ved banken?
Hvis du er, har du ikke så god tid,
Hvis du ikke er, giver du så en flaske
nede på kajen i faklernes skær?

Jeg kan lide dig i den selvlysende kjole
har du nogensinde set mig i smoking?

Dagens billede

fredag den 2. maj 2008

Hjemmevideo

Frit fald?

Når der er ned kommer der også op

Der står en cursor og blinker
ikke helt i takt med mit hjerte
men nok til at gå i panik over.

Der står en angst og blinker
ikke lige foran mig
men dybt i mit hjerte,
men mere end rigeligt tak.

Jeg fodrer den med forvirring
og uafgjorte problemer.
Den træder frem på panden
som glitrende svedpartikler.

Det nytter ikke at forsøge at sove
når den hele tiden vil hamre mig i brystet
som en forsinket spætte gået amok.

Nu er valget mellem at sidde helt stille
eller løbe skrigende bort.
Jeg vil helst glemme og udsætte til i morgen
men jeg må først få den satans rustning af.


*

Det var meningen at jeg skulle meditere.
Jeg skulle gå en lang tur og sætte mig
på min røv i en time efter en klar plan
udført så mange gange før
og rejse mig som et nyt menneske.

Men jeg er låst fast og nøglen er blevet væk.

Jeg ville ønske jeg kunne slutte denne tekst
på en konstruktiv måde, men der er ingen slutning.

Der er kun op og ned i mit liv
og var jeg det ikke i forvejen
var jeg blevet maniodepressiv af det.

Jeg er den evige hr. Bjerg von Dalbane.
Frit fald er ikke nok til mig.

Min redning:
Jeg er håbløst optimistisk, enormt stædig, evigt arbejdende, bundløs romantiker og når der er ned kommer der også op.

torsdag den 1. maj 2008