torsdag den 26. juni 2008

Karakterbøgerne fremvises

Det går langsomt

I dag går det hele uendeligt kedeligt og langsomt for pludseligt at være gået over tiden så man må springe forvildet op og ikke ane hvad man skal gøre først og om man overhovedet kan nå det.

onsdag den 25. juni 2008

Helst ikke...

Knirkende clean

Nu er det gjort. Min tunnelrotte- højdespringer-tilværelse er brudt med den lede pille jeg har slugt for at få lidt stilhed efter op- og nedturene og selvdestruktionen. Brusetabletten blev i sin tid opfundet af et par jyder der egentlig ville opfinde et svampemiddel. Hvis medicinalindustrien ikke har stjålet alle pengene er de og deres familier nu stinkende rige.

Eftersom 80 % af alle maniodepressive (bipolær affektiv lidelse) ikke kan holde det nedmedicinerede tomme stillestående ukreative helvede/limbo* ud, er også jeg kvartalsgalning og ligger i perioder i fuldstændig årgangsøl, nervepiller og joints. De fleste af de dødbringende midler er nu, forhåbentlig i rekordlang tid udskiftet med ovenstående svampemiddel, store mængder vand og fornuftig kost. Jeg ville ønske jeg kunne sige at det var sidste gang jeg forleden ødelagde en ellers svært hyggelig familiesammenkomst.


*virkeligheden

tirsdag den 17. juni 2008

mandag den 16. juni 2008

Dagbog 16. juni 2008

Jeg kommer i bølger
og opløses i brændingen.

Jeg har noget at sige
og det forsvinder
som dug for solen.

Men jeg har fundet et nyt vaskeri.
Maskinerne virker og man må sidde
i hjørnet og drikke en øl og ryge en smøg
mens man sidder og beundrer renligheden
der hersker mildt men bestemt.

Jeg sad et stykke af tiden
og farede vild i Austers fodnoter.
Jeg noterede mig også at det anbefalede
tørretumbler-beløb passede ganske godt.

søndag den 15. juni 2008

Dagbog 15. juni 2008

I dag:
gammel, overvægtig, ensom.

Når jeg drømmer er jeg,
som alle andre, uden alder.
Jeg kan svømme og køre bil.
Jeg har penge og rejser meget
og jeg bor selvfølgelig et andet sted.

Jeg har haft alle slags kriser. Det vil være
for meget at opliste dem her.
For tiden sidder jeg fast i en midtvejskrise
der har varet siden jeg var omkring fyrre
og som jeg forventer vil vare til jeg dør.
Jeg håber jeg kan nå at gennemleve den
inden jeg reinkarnerer. Jeg ønsker ikke
at få endnu et liv i livsvarig krise.

Når jeg igen opstår vil det højeste for mig
være et liv som munk. Jeg er allerede ved
at lære at bruge min seksuelle energi på
noget højere, dybere, mere meningsfuldt.
Jeg lukker mig jo inde i min hule og
fristes ikke af andet end internettets
evindelige 'sexuelle' muligheder.
En eenvejssexualitet der ingen veje fører.
Af og til er der en der ligner X.
Så drømmer jeg lidt om X mens jeg
irriteres over den overfladiske lighed.
Denne X er af plastic tænker jeg
og mine gamle drømme om den
rigtige X er også lavet af plastic.
Det er den onde opvågning til ingenting.

Lidt senere er det anvendt visdom.
Måske er der stadig mulighed for en lykkelig slutning.
Og en lykkelig begyndelse, men det er en anden historie.

fredag den 6. juni 2008

Krimi


(Hvis vi dividerer lidt er det det samme problem vi har på oplysningskontoret.dk...)

Oldgrill

I sæk og flyttepsykose

Ak ja, det gamle køkken