I dag blev min onkel begravet

Det var en smuk og kærlighedsfuld seance. Alle talerne undgik det sentimentale og beskrev TW som han var, fuld af paradokser og visdomsord hvad enten man ville have dem eller ej. Jeg synes selv at jeg blev accepteret og var ved at blive gode venner med ham på hans gamle dage. Han var holdt op med at kritisere at jeg 'udgiver mig for buddhist'. Du kan sige du studerer buddhismen, sagde han, men selv ikke buddha kaldte sig buddhist. Det tror da faen, sagde jeg, for han har vel ikke storhedsvanvid. Vi andre der har taget tilflugt kan faktisk godt kalde os buddhister - i mangel af bedre. Så rystede TW på hovedet og sagde okay, jeg giver mig. Hurra for ham, tænkte jeg. Sådan en onkel er jeg lykkelig for at have.

Farvel farvel gamle ven