lørdag den 26. april 2008

Liget i kartoteksskabet 4. del

Da han havde været nede i gaden efter hash - han skulle faktisk kun ned i stuen i sin egen ejendom - gik han op igen og satte sig ved sit skrivebord der havde udsigt til Jagtvej og en indgang til Assistenskirkegården overfor Jægersborggade.

En dame i huset overfor havde set ham sidde og pille næse og ryge en joint imens han kiggede tomt ud i luften. Damen troede nok han var evighedsstudent, for han sad hver dag og stirrede på en computerskærm. Når det var mørkt lignede han et spøgelse i det blege lys. Damen kunne ikke se at der skulle være noget som helst indhold i hans liv. Hvis han ikke sad og røg og stirrede ud i luften, talte han i telefon mens han drak den ene guldøl efter den anden. For det meste sad han bare og røg og lignede et spøgelse.

Det var ærgeligt, mente damen, at hun ikke kunne mundaflæse, for så kunne hun have opklaret sagen for lang tid siden. Hun synes i høj grad han var skummel som han sad der uden at foretage sig noget – og så gik han (meget mystisk) ud nogle timer hver dag (hvor mange nøjagtig var svært at sige). Selv om det måske nok var synd at han skulle slås ihjel – men måske var han selv ude om det. Han måtte i hvertfald være arbejdsløs når han havde tid til at spilde så meget tid på ingenting. ”Der er ikke som visse andre der har travlt med at tjene penge og betale skat så sådan en som ham kan fordrive tiden med mistænkelig lediggang”. Jeg spurgte ikke hvordan det kunne være at hun selv havde tid til at udspionere manden. Det behøvede jeg ikke, hendes stilling var anført som helbredsbetinget førtidspensionist med nøjagtig den samme diagnose som både offeret og jeg selv. Også hun var maniodpressiv. Og hun havde ikke noget job. Og hun var forresten også meget plaget af en ondartet telefonitis der hidrørte fra indtagelsen af alt for mange, alt for stærke øl. Det fik vi at vide fra Ejnar Windings overbo som meget undrede sig over damens adfærd. Og sådan tror jeg vi kunne blive ved på kryds og tværs af hele Jægersborggade. Mens floden Jagtvej rasede med rekordhøje mængder af flodpramme i alle størrelser og speedbåde af mærket Harley Davidson.

Der havde lige været kamp i parken og der stod FCK og Brøndby på alle fodboldtrøjerne. Snotdumme gruppevogne sejlede bevidstløse i den forkerte retning. Man skulle tro Ejnar Winding i virkeligheden havde begået selvmord for på den måde endeligt at slippe for flodens uendelige evindelige rasen. Når nu man kender til Kinesisk vandtortur er tanken ikke så uantagelig. Jeg overvejede seriøst at flytte ind i lejligheden og sætte mig til inspireret lediggang i ægte forfatterstil, men jeg kom ikke ret meget i min egen lejlighed så hvordan skulle jeg nogensinde få tid til at sidde og stirre i den døde mands. Istedet begyndte jeg at smække benene op på bordet og sidde med hænderne foldede bag hovedet og lukkede øjne. Sidder en politimand sådan er det enten fordi han tænker, eller fordi han sover. I mit tilfælde det sidste, for jeg var fast besluttet på at benytte mig af overgangen mellem hvile og søvn. En glimrende ucensoreret state of mind. Hvis man så samtidig er lettere hysterisk på grund af sagens overnaturlige elementer er der virkelig benzin at sætte ild til.

Kapitel 5