onsdag den 29. april 2009

Alt ånder ro i Jægersborggade

Ja, vi sidder her som vi plejer og gør hvad vi plejer. Vi bor jo her i gaden.
Det har vi for øvrigt hele tiden gjort. Vi kan jo ikke ane hvornår der kommer folk på knallert og skyder ind ad vinduerne og vi er også så ligeglade som muligt.
Ja, selvfølgelig er man ikke ligeglad med det tilfældige og det at det skal gå ud over tilfældige.
Sig ikke tilfældig når jeg skal høre på det. Lad det hele synke ind i sig selv. Gid al hævnen blev lagt på hylden. Måske ville det være så stort at man næsten ikke kan bede om det. Gid de selv i deres hjerter kan finde den fred der skal til. Så er der pludselig så mange flere brødre og søstre i verden.