Tilbage på tasterne efter den halve cola i tastaturet...

Jeg fik min bærbare pc grundigt ned med nakken med en halv liter cola direkte fra tastaturet til de ædlere computerdele. Den var kun cirka et år gammel. Nu har jeg sparet sammen til mac der er lige så sårbar, men meget bedre. Jeg er på en måde kommet hjem igen. Dav dav!

Dagens ord

ELGGAMMEL

Dagens ord

Elgforsyning

Socialmedievidenskab

Hvad er det der driver alle facebookerne? Bruger de den undskyldning at de laver socialmedievidenskab, at de kan bruge det til noget, når de i virkeligheden laver overspringshandlinger?. De er rigtig meget på, men går de ud og møder mennesker i virkeligheden og ringer de nogensinde til hinanden? Nej, vel?

Dagens ord

ELGGUITAR

Som tiden dog går... En stilstandsrapport

Hvis jeg laver en lille forbedring af mit liv hver dag ender det med at jeg kommer i gang igen. Et spørgsmål om at optræne en vis kondi. Det er i hvert fald teorien. Se bare hvor meget ingenting der har været her på bloggen siden marts måned. Rystende. Der er mange grunde, tilsammen en enorm væg-til-væg-grund som har dækket alle dagene siden sidst.

Gode ting (det gælder om at sætte dem øverst):

1. jeg maler lidt igen, selv om astma og KOL ikke er så glade for at jeg ikke har et sted at gå hen og gøre det.

2. jeg læser. Fx har jeg lige læst Jørgen Leths 'Hvad er det nu det hedder' og har glædet mig over hans superklare sprog, som jeg er lidt misundelig på, men også ved at jeg selv kan præstere min version af når jeg er bedst. Jeg siger ikke så meget mere, for 'Hvad er det nu det hedder' udkommer 10. oktober og må ikke anmeldes før. Ganske vist var der i dag en anmeldelse i en af aviserne, men den må være smuttet for dem.

3. jeg rydder en lille smule op hver dag for ikke at drukne i papirbunker med truende indhold og plasticposer med tomme flasker.

4. jeg forsøger at gøre en lille smule mindre end jeg orker for at komme til at orke mere.

5. i går var Jens Blendstrup forbi vores distriktpsykiatriske center for at tale om at være kunstner og lide af depressioner og læse op og tale med mig om Øverste Kirurgiske. Der var mange mennesker og Jens var skidegod og folk var glade og klappede højt og grinede. Jeg er formand for brugerrådet og vil foreslå flere af den slags seancer snarest muligt.

Dårlige ting (dem gider jeg ikke svælge i, vejret er for godt)

Gode dårlige undskyldninger... (En servicemeddelelse)

Nå, men så kom jeg jo hjem fra hospitalet og skulle lige lære at tage det roligt.
Da jeg havde taget det lidt mere roligt - dog ikke roligt nok - fik jeg et lungenedbrud på grund KOL og astma og skulle derfor indtage en stor mængde prednisolon også kaldet binyrebarkhormon (vel egentlig et stresshormon) og absolut ikke noget for personer med Bipolar Affektiv Sindslidelse (BAS) (Maniodeprssiv sygdom) hvilket fik mig op under taget i ren fup-mani. Fup fordi den ikke kom indefra af mystiske grunde, men fordi den simpelthen kan købes på apoteket.

Samtidig gik i øvrigt alle mine 2 brugbare computere (jeg har en del flere som ikke længere virker :-) ned på en gang. Noget der af visse i min omgangskreds, samt flere af mine fans, må betegnes som en lykkelig omstændighed da det dog betød en vis inaktivitet og tvang mig til at gå hektiske ture overalt i byen med min buddhistiske praksis i ørerne for i det mindste at øve mig lidt når det hele nu var lidt vel hurtigkørende.

Det korte af det lange er så at jeg kan meddele at jeg nu efter en rolig tid er kommet mig over den forpulede prednisolon, men til gengæld som beregnet er kommet lidt vel langt ned. Jeg forsøger mig nu med at gøre alle de rigtige ting og forventer at være mig selv på et eller andet tidspunkt i næste uge. Vi ses!

H.E. Tai Situ Rinpoches nytårshilsen for 2011

http://www.palpung.org/movie/videoplayer.swf?themoviein=/movie/video/talks_of_kenting_tai_situpa/blessing/2011_newyear_message_1.flv&themovieno=3

Sia: Soon We'll Be Found

Som nyfalden sne...

Jeg er nu endelig ude af klosteret på Bjerget, renskuret, almindelig som før og alligevel større og forhåbentlig ikke for selvglad. Også denne gang skal hele mit yndlingspersonale modtage mine taknemmelige hilsner for samarbejdet der endnu en gang har været særdeles vellykket. Jeg sidder nu hjemme i gaden og gaber med glæde og står større op fra vildelse og smerte end inden jeg besteg Smertens Bjerg med min meget venlige assistent som fortjener en stor del af takken. Nu tror jeg endnu en gang på livet som er større end vi aner og alligevel er mellem vores hænder. Om Mani Peme Hung!!!

Gad vide hvor mange tekster jeg har skrevet som er skrevet af andre...?

Send mig en stævning så jeg kan tænke klart og måske ramme et eller andet..
At leve livet med hukommelse som en hengemt klump vat er ikke meningen.

Al medicin er gift

Forhåbentlig med hinanden...

God jul!

Jeg har trukket mig tilbage i stenrolig ujulelighed. Pludselig siger jeg noget. Jeg er spændt på hvad det kan blive til. Imens ønsker jeg dig alt det bedste.

Jeg har selvfølgelig sagt det før, men jeg mener det igen og igen.

Stephen Fry om at være Bipolar / manio depressiv

http://www.documentary-log.com/you-are-watching-the-secret-life-of-the-manic-depressive/
Du skal scrolle ned forbi reklamerne, så finder du også en helvedes god udsendelse om at være Maniodepressiv eller lide af det der nu hedder Bipolar Affektiv Sindslidelse (BAS), i to dele. 2 alvorlige timer med et glimt i øjet. Slutnigen mangler desværre i andet afsnit, men jeg håber ikke det afholder dig fra at få noget at vide om den sygdom jeg deler med rigtig mange andre.

The Young Gods: Everybody Knows

Lyt! Eller køb HER

The Young Gods have released a breathtaking new album called “Everybody knows”, a subtle blend of acoustic, electric, electronic, vintage and avant-garde. It stands as a world of its own, and builds on the band’s recent experiences ("Knock On Wood", "Play Woodstock") and on their majestic past ("TV Sky", "Second Nature").
The intro, "Sirius Business", sets the tone, both cosmic and accessible. Aerial samples and waves of saturated riffs take the listener straight to the heart of the matter. Welcome to the doors of perfection! The Young Gods always conceive soundtracks for journeys to other worlds. The voice is powerful, like the sun rising above a rainforest; it vibrates to music both ancient and cutting-edge, with bone-shaking prehistoric beats combined with waves of psychedelic rock and ambient electronics... The first song, called "Blooming", is as direct and inspiring as the tracks that have marked the history of rock and pop in the last five decades. Next up, "No Land's Man", dances like a panther under the lights of San Francisco's Matrix club, and dynamites the brain with its hendrixian solos splashing into infinity like a group of mad gypsies straight out of a Philip K. Dick dream. Time is out of joint, and 1968 collides with 2010. Yes, the album is made of songs, but they are woven together in such a seamless fabric that enumerating them one after another does not do justice to the whole. Shamanic meditations combine with soaring anthems, sublime vocals with celestial choirs (“Mister Sunshine”), and hard rock blends with masterly minimal ambient (“Miles Away”). The record even has a melodic song (“Introducing”) with a chorus that could get mainstream airplay ! There are intimate moments (“Two to Tango”, “Aux Anges”), and violent, political ones too (“Tenter le grillage”). The album ends with a last climax, “Once Again”, an eight-minute sonic free fall. On arrival, one realizes that the Young Gods have landed right in the heart of the human soul. You may now unfasten your seatbelt.
The Young Gods -- Franz Treichler, Al Comet, Bernard Trontin and Vincent Hänni – are sonic architects, alchemists and diamond-cutters. They create albums that go deep and last long. "Everybody Knows" is a record that will inhabit you for years.

credits released 05 November 2010

Kommentarer

Der er igen opstået en begrædelig uvirksomhed hvad angår kommentarer. Hvilket ikke er særlig flinkt af mig.
Jeg går derfor over til mail: rumkugler@gmail.com

opnedopned

Kører i livets rutsjebane
inde i boblen af håb.

Højt flyvende
i omnipotent hellikoptersyn.
Druknende i nyblandet beton.

Inde i midten høres min bøn.

Løgn på løgn på Kokholms hotel

I starten var der kun de brede strande og klitterne i Råbjerg mile, udlejningshytterne, hotellet og den gamle fornemme smadrekasse med automatgear som børnene kørte rundt i – på Kokholms private jord. Den selv samme bil som for nylig var køretøj for en seriemorder som børnene kendte som den Gamle direktør. Den selv samme mand som deltog i alle piratbridgeaftnerne og hjalp far og Den gamle arkitekt med at drikke al den whisky som kom frem fra alle kufferterne. Af og til fra den selvsamme kuffert som før rummede liget af den forsvundne fabrikant og talrige andre ofre for ”virksomheden” som blev forbigået i sædvanlig gentleman-agtig tavshed ”mellem venner”. Ingen behøvede vide noget, der fandtes kun dette vidunderlige sommerliv hvor både løgnehistorier og tavshed var tilladt. Her kunne alle være præcis hvad de ville, så længe der var piratbridge og wisky på terrassen efter middagen og nye løgnehistorier der havde samlet sig i løbet af dagen. Når aftenen var afsluttet i fordrukken sentimental hjertelighed var alt som det skulle være og plejede at være. Alle blev brune og spiste meget flæskesteg og fisk fra det store hav. Alle wiskyflaskerne blev omhyggeligt fjernet om natten af en usynlig hånd.

Skilt

Fodgængere modbevises til det hensatte fortov

Skitse

Hvad var det for et suk jeg ville skrive

Hvad var det for et suk jeg ville skrive, jeg kan ikke huske det. Jeg har nok at gøre med at stirre ud foran mig, mens jeg lytter til trafikken. Hvad var det for en ækel ræben jeg hørte før? Kommer de lyde fra mig, eller kom de nede fra gaden? Jeg ville skrive et suk og kom til at skrive en ræben.

Læseren sidder uroligt på stolen.

Er det simpelthen blevet for parfumeret?

Hvad siger Deres inderste Dem? (Er De ligeglad?) (Må der være passager med rent vrøvl?) (Nu er er det altså ikke Dem der skriver dette her)

Dagens ord

ELGTANDBØRSTE

To hovedværker i kriminallitteraturen som jeg desværre ikke kommer til at skrive

SLÅBROK AF HÆRDET STÅL
og STÅLGIFLERNE

Tiden hober sig op

Uden at gøre det store væsen af sig er nogle noveller begyndt at tage form. Næste nummer af Øverste Kirurgiske er også begyndt at løbe sammen til en slags tryksag. Der er et stykke vej endnu, så hold endelig ud hvis du er abonnent. Hold i det hele taget ud, det plejer jeg at gøre....