mandag den 16. juni 2008

Dagbog 16. juni 2008

Jeg kommer i bølger
og opløses i brændingen.

Jeg har noget at sige
og det forsvinder
som dug for solen.

Men jeg har fundet et nyt vaskeri.
Maskinerne virker og man må sidde
i hjørnet og drikke en øl og ryge en smøg
mens man sidder og beundrer renligheden
der hersker mildt men bestemt.

Jeg sad et stykke af tiden
og farede vild i Austers fodnoter.
Jeg noterede mig også at det anbefalede
tørretumbler-beløb passede ganske godt.