Jeg er sinke

Jeg har haft diagnosen maniodepressiv (bipolær affektiv lidelse) i cirka tyve år og har nok været syg det meste af mit liv, men jeg kan ikke holde op med at tro på at jeg kan lære at leve med plagerne. Der er selvfølgelig visse depressioner hvor håbet slipper op, men de varer jo ikke ved i det helt uendelige, selv om det ofte kan føles sådan når de eksempelvis har varet i årevis.
Det er godt at være sinke. Det er bare skide upraktisk at eksistere i et andet tempo end andre når man ustandseligt føler at man skal isolere sig fra omverdenen for at bruge den nødvendige tid på at fatte det andre fatter langt tidligere.