mandag den 3. november 2008

Stenalderen ser ud til at vare længe

De andre pukler løs med digtsamlinger og alle slags korte og lange bøger, men jeg befinder mig i stenaldereren. Her er meget råt og alle ting er ligesom ikke opfundet endnu. Jeg skal opfinde en hel del selv hvis jeg vil noget der er ud over det helt rudimentære, hugget ud i sten eller snittet i træ. Da jeg af en eller anden grund er vegetar når jeg bevæger mig rundt i denne mangelfulde tidsalder er der selvfølgelig en masse jeg savner, så som bøffer og flæskesvær, men jeg har det nu meget godt og stiller ikke så høje krav til verden.
Vores guru beder os også om at holde op med at spise kød og jeg har tænkt mig at gøre som han siger. Mine vegetarkundskaber skal op på et højere niveau, hvilket ikke er nemt for sådan en gammel kødspiser som mig.