Karl Isaksson - Stående model

Så, nu maler jeg
tre runde lysende appelsiner.
For at gå i dialog
med ballerne, brysterne
skuldrene, knæene.
Hvor ser hun dog genert ud.
Jeg maler hendes næse nedad.
Sådan swujzzzz.
Det rødglødende ansigt.
Brysterne peger let opad.
Hænderne er dydigt foldede
foran kønnet som lårene
presser sammen til ingenting.
Jeg maler en digtsamling
af hendes yndlingsdigter
på bordet ved appelsinerne
og læser op af den
for at holde på kuløren
i hendes ansigt.
Hun er forelsket.

Jeg maler dette billede hurtigt.
Og slipper hende ud af døren
som var hun en yndig due jeg sætter fri.