Nu har jeg fået hold i ryggen

Der SKAL være noget galt. Nu er det et hold i ryggen, eller hvad det nu er der gør så hammer ondt og forhindrer mig i at rette mig ud. Jeg står og går og ønsker mig et hæve-sænke-bord. Jeg ønsker mig også en ny arbejdsstol. Jeg går ned til kiosken og kommer op igen på dobbelt så lang tid. Jeg ser tv og får kvalme over kulturdækningen. Jeg ser Det Lille Hus På Prærien og græder over den gamle eneboer der ikke vil forstå at hans kone er død for mange år siden. Jeg græder også over at være mig: eneboeren der ikke forstår noget som helst. Ingen ringer til obersten. Ingen skriver. Men alle skriver og det er derfor de ikke ringer. Og jeg maler og maler over og maler over. Måske fordi jeg ikke tør skrive de digte jeg ikke kan holde ud at læse alligevel. Jeg holder mig ikke ud. Jeg holder ikke ud at have så svært ved at holde mig ud.