Dagbog 13 maj 2008

Dumme tavse dagbog. Fjern mine tømmermænd og undergangstanker. Hold op med at stå og blink mig i øjet med din tavse ubeskrevethed.

Jeg vrider nakken af led og ser ud på den glimrende glitrende by med sol som på den sidste dag. Efter denne ikke flere dage med stærk vame og folk der farer forvildede rundt fordi det er lovpligtigt at være ude selv om man ikke aner hvad man skal stille op med sig selv.

I dag er jeg færdig som gårdsanger og gæresmutte. Nu er jeg sindssyg idiot og fejlmenneske og møgmenneske. Jeg orker ikke at røre mig ud af stedet. Jeg orker heller ikke at skrive dagbog, for hvem gider dog læse om mine ømme led og frysende marv. Skriver jeg kun dette for at øve mig og gør det i det hele taget noget hvis jeg gør - der er alligevel ingen der gider læse det jeg skriver. Tror jeg i dette øjeblik, selv om det ikke passer. Det er ikke nemt at være mig. Jeg ville meget hellere være en anden. Selv om jeg ville være lige så bange for at være en anden som jeg er for at være mig.