Når der er ned kommer der også op

Der står en cursor og blinker
ikke helt i takt med mit hjerte
men nok til at gå i panik over.

Der står en angst og blinker
ikke lige foran mig
men dybt i mit hjerte,
men mere end rigeligt tak.

Jeg fodrer den med forvirring
og uafgjorte problemer.
Den træder frem på panden
som glitrende svedpartikler.

Det nytter ikke at forsøge at sove
når den hele tiden vil hamre mig i brystet
som en forsinket spætte gået amok.

Nu er valget mellem at sidde helt stille
eller løbe skrigende bort.
Jeg vil helst glemme og udsætte til i morgen
men jeg må først få den satans rustning af.


*

Det var meningen at jeg skulle meditere.
Jeg skulle gå en lang tur og sætte mig
på min røv i en time efter en klar plan
udført så mange gange før
og rejse mig som et nyt menneske.

Men jeg er låst fast og nøglen er blevet væk.

Jeg ville ønske jeg kunne slutte denne tekst
på en konstruktiv måde, men der er ingen slutning.

Der er kun op og ned i mit liv
og var jeg det ikke i forvejen
var jeg blevet maniodepressiv af det.

Jeg er den evige hr. Bjerg von Dalbane.
Frit fald er ikke nok til mig.

Min redning:
Jeg er håbløst optimistisk, enormt stædig, evigt arbejdende, bundløs romantiker og når der er ned kommer der også op.