Dagbog 15 maj 2008

Endnu en dag i skyggen er snart gået. Udenfor har det naturligvis været højt solskinsvejr med en meget behagelig temperatur, fugles pippen, ambulancers kørsel og menneskers mere eller mindre målrettede færdsel.

Da jeg stod op i morges opdagede jeg at jeg ikke havde noget udseende og var derfor lige ved at droppe de daglige portrætter. Jeg var på det nærmeste usynlig. Kun et tåget omrids vidnede om min relative eksistens. Senere på dagen begyndte jeg så at tage form, så jeg besluttede at bibeholde de bøvede billeder af mig selv som en registrering af at mit skæg vokser og efterhånden er gråt.