Her skal så være en tekst
der ikke skal give nogen ret
eller ej.
Her skal være en mur af enighed
der desværre falder ned
og bliver til farlige faldemner
der allerede nu er på vej ned.
Åh nej for alle,
åh nej er ikke eksklusivt
det falder ned i ansigtet på os alle.
Hold nu op med at skrive alle hele tiden.
Senere går jeg ud i haven
og piller på et par rodfrugter
der hverken svarer igen
eller falder ned.
Er du den gangster de står og mangler
nede ved holduppet ved banken?
Hvis du er, har du ikke så god tid,
Hvis du ikke er, giver du så en flaske
nede på kajen i faklernes skær?
Jeg kan lide dig i den selvlysende kjole
har du nogensinde set mig i smoking?