Det er min fætter, altså min fasters søn, Steffen Smidt der er blevet ny chefforhandler i klimaministeriet. Jeg kan ikke få armene ned. Især fordi jeg ved at hans styrke er at samarbejde. Hvem er tilstede - hvad kan du, osv.
Jeg respekterer ham også for to andre ting (ud af mange flere som det vil føre for vidt at komme ind på her) nemlig det at han er en ordenlig katolik og fordi han altid spurgte min far til råds om internationale ting (Steffen var jo ambassadør) og fordi min far spurgte Steffen om råd når det drejede sig om noget internationalt. Altså vice versa. Enten vidste de at jeg havde radarører (man kan selv tjekke størrelsen her) eller også bildte de sig ind at de kunne tale storpolitik til familiesammenkomster uden at detektiv Budtz (deres undertegnede) opsnappede essensen af deres kommunikation. Min detektivisme startede i femårsalderen som de fleste talenter gør, eller rettere de springer ud når det stakkels offer er fem år. Jeg sad og så artig ud til mange interessante middage som det undrer mig at PET ikke vil have noget at vide om. Måske er det bare almindelig gammel høflighed. Den burde afskaffes, men den findes stadig.