Jeg fik et dejligt langt brev med mange komplimenter

Det er fyldt med søde og kloge ord, men det ender nogenlunde sådan her: "Jeg har absolut ingen fordomme mod folk med psykiske lidelser, men jeg har valgt den slags mennesker fra, for jeg kan ikke holde dem ud". Det er i hvert fald essensen af brevet, som jeg forstod det. Det korte af det lange. Den teateragtige tilintetgørelse efter lange udredinger, skønne monologer og måske bare en anelse tomgang.
Og så er det at jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal svare. Jeg ved heller ikke hvad jeg skal mene om resten af brevet, når det ender sådan. Jeg tænker bare: Nå, nu er der endnu en lukket dør. Selvfølgelig gør det mig ked af det, for selv om jeg er gak er jeg også et ganske almindeligt menneske med følelser og alt det der.