mandag den 29. december 2008

ØK nr. 50 er udkommet



Nummeret indeholder bidrag af:
Thomas Ahrensbøll Hansen, Jens Blendstrup, Jonas Bruun, Martin Budtz, Bob Hvid Green, TS Høeg, Elton Jorn, Stefan Kjerkegaard, Jesper B. Korndal, Thomas Krogsbøl, Peter Laugesen, Viggo Madsen, Andreas Schulenburg, Sternberg, Niels Henrik Svarre Nielsen, Morten Søndergaard & Tomas Thøfner, Nikolaj Zeuthen.

Bestillinger modtages her: oeverstekirurgiske @ gmail.com
Kan også købes hos Arnold Busck på Købmagergade (fra tirsdag d. 30. dec.)

tirsdag den 9. december 2008

Hullet i jorden 07

Rejsedigt

Helt forkert anbragt
langt fra dueller
og angribende indianere.
Jeg vil hjem
var mit mantra
fra vi satte fod i dette udland
til vi var sikkert hjemme
mellem endnu svagt forståelige
gadeskilte
i den by jeg kendte
og var forelsket i
og bange for.

skitsedetalje (stenalderserien)

Endnu et udsnit

Du må endelig ikke stille skarpt på dette billede

Skitse

mandag den 8. december 2008

Karl Isaksson - Stående model

Så, nu maler jeg
tre runde lysende appelsiner.
For at gå i dialog
med ballerne, brysterne
skuldrene, knæene.
Hvor ser hun dog genert ud.
Jeg maler hendes næse nedad.
Sådan swujzzzz.
Det rødglødende ansigt.
Brysterne peger let opad.
Hænderne er dydigt foldede
foran kønnet som lårene
presser sammen til ingenting.
Jeg maler en digtsamling
af hendes yndlingsdigter
på bordet ved appelsinerne
og læser op af den
for at holde på kuløren
i hendes ansigt.
Hun er forelsket.

Jeg maler dette billede hurtigt.
Og slipper hende ud af døren
som var hun en yndig due jeg sætter fri.

Hold i foden

Nu har jeg fået hold i ryggen

Der SKAL være noget galt. Nu er det et hold i ryggen, eller hvad det nu er der gør så hammer ondt og forhindrer mig i at rette mig ud. Jeg står og går og ønsker mig et hæve-sænke-bord. Jeg ønsker mig også en ny arbejdsstol. Jeg går ned til kiosken og kommer op igen på dobbelt så lang tid. Jeg ser tv og får kvalme over kulturdækningen. Jeg ser Det Lille Hus På Prærien og græder over den gamle eneboer der ikke vil forstå at hans kone er død for mange år siden. Jeg græder også over at være mig: eneboeren der ikke forstår noget som helst. Ingen ringer til obersten. Ingen skriver. Men alle skriver og det er derfor de ikke ringer. Og jeg maler og maler over og maler over. Måske fordi jeg ikke tør skrive de digte jeg ikke kan holde ud at læse alligevel. Jeg holder mig ikke ud. Jeg holder ikke ud at have så svært ved at holde mig ud.

fredag den 5. december 2008

Jeg er stolt af at være i parti med Pernille

Pernille Rosenkrantz-Theil har gjort det samme som jeg gjorde for et års tid siden: hun meldte sig under de lyserøde faner i håb om at skubbe skuden til venstre. Vi beder begge to om tid til at studere programmet. Og vi skal være flere. Vi skal levere ideer og vi skal få det gamle parti til at leve op til målsætningerne om at arbejde for dem der er på skideren såvel som for landet der nu er helt udsultet efter Foghs regime. De rige er blevet rigere og de fattige er blevet fattigere. Derfor skal vi samles i det gamle parti og samle op som vores forfædre og mødre også har gjort før os. Vi kan ikke aflevere dette land til nogen før vi har repareret de livsvigtige dele. Og vi må være åbne for alle slags mennesker for ikke at give plads til fremmedhad og organiseret smålighed fra uholdbare reaktionære og populistiske kræfter. Pia, du ved vi også taler om dig.

Gammelt familiefoto



Det var ikke spor 'arrangeret' og det er Lasse med slipset og Annette med Julie i hånden.
Storebror Peter mangler, men sidder indrammet på væggen.

Rubens - Mattheus Yrsselius

Rubens var ven med denne kirkefader hvis fingre glinser af de underlegnes kys og den store and de to netop højlydt smaskende havde delt med fingrene hvortil de havde læsket sig med fine vine skænket kirken i håb om lidt foreløbig aflad før regnskabets time ved skt. Peters port.

Mattheus Yrsselius stod model for Rubens.
Han måtte bruge mange kræfter på at stille skarpt på en stol med overtøj, lidt ude af billedet.

Det faldt ham ikke svært at se bekymret ud som han stod der og svajende forsøgte at ramme højre hånds fingerspidser med venstre hånds fingerspidser med en distræt velsignende gestus.

Yrsselius stod der i en kysk hvid munkekutte i den fineste silke og Rubens forsøgte ikke
at skjule alle ædelstenene. Folket vidste jo godt hvor deres penge endte. Hos Gud. Det var en forretning indstiftet i himlen. Kirken scorede det hele og syndede tilsvarende stort mens folket kun havde råd til små synder.

Yrsselius' ring med den store blodrubin var skænket af en tidligere købmand der sad uskyldig og sikkert fuldstændig lykkelig i byens fattighus ruineret af kirken velsignet af Yrsselius
og forsikret om paradiset hvis blot han ville skynde sig at dø af sult.

Hvad sker der?

Jeg er begyndt at bede om gode råd.
Når jeg har gjort det, ser folk på mig som om de lige skal løse en ligning.
Er han virkelig blevet så deprimeret at han ikke kan tage en beslutning, eller er han begyndt at få noget heldigt ud af de piller han spiser? Er hans storhedsvanvid på retur? Vokser hans mindreværdskomplekser?
Det var de gode råd jeg kom fra.
De andre har hele tiden haft evnen til hemmeligt at høre efter når de andre talte. Nu er det min tur. Det er først for nylig gået op for mig. Jeg tager fat i det jeg kan. Jeg skal nok komme op igen. Helt ned at vende skal man jo først.

tirsdag den 2. december 2008

Rassum & Lindelöf

Skrmsl

Blaat

Hvad skal jeg gøre?

Enten siger jeg at jeg har det ad helvede til og får det dårligt over den slags satans selvopfyldende profetier eller også siger jeg at det går udmærket og bevæger mig ud i en løgnehistorie jeg heller ikke kan holde ud at høre på.
Og hvad skal jeg så gøre når jeg heller ikke kan holde ud at se 'sort syre'* på min egen blog?

*Var det Norbrandt?

Skitse til diagram over vejen til mulig lykke

Giovanni Battista Tiepolo - Antik scene

Adof Hitler kunne godt have haft et rum i sin bjergvilla hvor han mente at kunne blødgøre folk hvis de havde fået for meget af den stålhårde umenneskelighed. I dette 'hyggelige' rum kunne dette billede have prydet en væg:
Et kolossalt skrummel af en muskuløs officer frier til et kolossalt kvindemenneske med røde kinder og striber på venstre kind fra den lussing hendes ækle lille far havde givet hende da hun antydede at hun måske ikke lige havde lyst til at blive gift med en ædel soldat bare fordi han havde givet faren en masse penge.
Der er dog en vis yndighed over kvindemennesket og hun ser da også ud til at være bukket under for den stædigt bejlende.
'Man kan købe megen frihed for penge' tænker hun. 'Og giv mig så den fede guldring.'

Hullet i jorden 06

Snot og tekniske problemer

Jeg synes egentlig at det at være fyldt op med snot er rigeligt, men nu viser det sig også at der er koks med min mail. Jeg skriver ikke adressen her, men nøjes med at opfordre folk til at skrive til rumkugler@gmail.com

Så er der DEN SIDSTE HAL for sidste gang inden vinterpausen

Og programmet ser sådan ud:

Lars Skinnebach
Lars Bukdahl
Alexander Carnera
Arash Sharifzadeh Abdi
Thomas Krogsbøl
Jesper Korndal m. Kasper Schulz
Jens Blendstrup & Frodegruppen 40

Og det er Enghavevej 82, på torsdag d. 4. december kl. 20.00.
Det skal nok blive en ordenlig alternativ julefest og der er som altid gratis adgang.