Som nyfalden sne...

Jeg er nu endelig ude af klosteret på Bjerget, renskuret, almindelig som før og alligevel større og forhåbentlig ikke for selvglad. Også denne gang skal hele mit yndlingspersonale modtage mine taknemmelige hilsner for samarbejdet der endnu en gang har været særdeles vellykket. Jeg sidder nu hjemme i gaden og gaber med glæde og står større op fra vildelse og smerte end inden jeg besteg Smertens Bjerg med min meget venlige assistent som fortjener en stor del af takken. Nu tror jeg endnu en gang på livet som er større end vi aner og alligevel er mellem vores hænder. Om Mani Peme Hung!!!

Gad vide hvor mange tekster jeg har skrevet som er skrevet af andre...?

Send mig en stævning så jeg kan tænke klart og måske ramme et eller andet..
At leve livet med hukommelse som en hengemt klump vat er ikke meningen.

Al medicin er gift

Forhåbentlig med hinanden...

God jul!

Jeg har trukket mig tilbage i stenrolig ujulelighed. Pludselig siger jeg noget. Jeg er spændt på hvad det kan blive til. Imens ønsker jeg dig alt det bedste.

Jeg har selvfølgelig sagt det før, men jeg mener det igen og igen.

Kommentarer

Der er igen opstået en begrædelig uvirksomhed hvad angår kommentarer. Hvilket ikke er særlig flinkt af mig.
Jeg går derfor over til mail: rumkugler@gmail.com

opnedopned

Kører i livets rutsjebane
inde i boblen af håb.

Højt flyvende
i omnipotent hellikoptersyn.
Druknende i nyblandet beton.

Inde i midten høres min bøn.

Skilt

Fodgængere modbevises til det hensatte fortov

Dagens ord

ELGTANDBØRSTE

Suk

Man kan godt vide hvad man leder efter
selv om man ikke ved hvad det er.

Man ved bare det findes
det MÅ findes.

Telegram

Jeg har en hjerne.
Du skal ikke tro den ikke er der.
Og jeg skal heller ikke tro den ikke er der.
Jeg forventer at få en masse gode ideer
når jeg kommer hjem fra denne rejse
i det landsomspændende ingenmandsland

Det er ærkenormalt for os bipolære affektive
at være fuldstændig i tvivl om os selv
og vores evner, men vi finder os ikke i det!!!

Da jeg gik en lang tur i dag var jeg lige ved at blive mig selv igen

Og hvordan tror jeg jeg gerne vil være?

Hvorfor tror du jeg vil sige noget helt bestemt når jeg tager telefonen? Jeg ville ønske jeg var som du troede.

Og hvorfor kommer du ikke og henter det billede jeg for længe siden har foræret dig?

Telegram

Telegram

Telegram 5

Hvorfor fanden sidder jeg dog her bag skærmen så tidligt? Hvad sker der hvis jeg drikker mere kaffe? Hvorfor siver snottet ned i lungerne når jeg ligger ned?

Telegram 4

Hvad angår mit sidste telegram, så er jeg aldeles ikke sikker på at det ved hvad det selv mener.

Telegram 3

Det er blevet efterår. Hvis jeg ikke havde den helvedes allergi ville jeg være lykkelig. Hvis jeg var lykkelig ville jeg være lykkelig, men er jeg bange for, også ligeglad. Hvem gider måle alt muligt når man er midt i en utrolig vægtløs væren?

Jeg har hentet rensetøj
(Det passer ikke - det er bare en besked jeg altid har drømt* om at skrive. Lidt ligesom at kunne sige at man har læst Heidegger. Man læser manden for at kunne sige at man har læst noget gyldent og stort og læsningen er i sig selv fortjenstfuld. Noget man får en grønspættemedalje for. Heidegger er sildesalat. Heidegger skal hænge som en skalp i bæltet. Heidegger er et trylleord. 'Som jeg forstod Heidegger' er simpelthen en genial sætning. Den kan bruges som det helt store brilliante bluffnummer på morgenværtshuset eller i studiekredsen.)

* Jeg bruger altså ikke renserier til noget som helst.
Bare tanken om de ækle væsker giver mig røde knopper.

Telegram 2

Stod sent op.
Drak den sidste kaffe mens jeg rystet kaperede det sidste nye rædselsmaleri.
Uhyggen kommer åbenbart helt inde fra knoglerne.
Blå er en god farve men kommer nemt til at brede sig.

Telegram 1

Skulle hilse fra ensomheden.
Blå himmel. Sidste sommerkrampetrækninger.
Pengene er sluppet op. Igen tidligere end sidste måned.
Snart slipper de op så tidligt at tiden kommer til at stå sille. Hvis jeg er heldig passer det med en ny måned og det hele er udlignet.
Sender kærlige hilsner.