tirsdag den 30. november 2010

Stephen Fry om at være Bipolar / manio depressiv

http://www.documentary-log.com/you-are-watching-the-secret-life-of-the-manic-depressive/
Du skal scrolle ned forbi reklamerne, så finder du også en helvedes god udsendelse om at være Maniodepressiv eller lide af det der nu hedder Bipolar Affektiv Sindslidelse (BAS), i to dele. 2 alvorlige timer med et glimt i øjet. Slutnigen mangler desværre i andet afsnit, men jeg håber ikke det afholder dig fra at få noget at vide om den sygdom jeg deler med rigtig mange andre.

mandag den 29. november 2010

The Young Gods: Everybody Knows

Lyt! Eller køb HER

The Young Gods have released a breathtaking new album called “Everybody knows”, a subtle blend of acoustic, electric, electronic, vintage and avant-garde. It stands as a world of its own, and builds on the band’s recent experiences ("Knock On Wood", "Play Woodstock") and on their majestic past ("TV Sky", "Second Nature").
The intro, "Sirius Business", sets the tone, both cosmic and accessible. Aerial samples and waves of saturated riffs take the listener straight to the heart of the matter. Welcome to the doors of perfection! The Young Gods always conceive soundtracks for journeys to other worlds. The voice is powerful, like the sun rising above a rainforest; it vibrates to music both ancient and cutting-edge, with bone-shaking prehistoric beats combined with waves of psychedelic rock and ambient electronics... The first song, called "Blooming", is as direct and inspiring as the tracks that have marked the history of rock and pop in the last five decades. Next up, "No Land's Man", dances like a panther under the lights of San Francisco's Matrix club, and dynamites the brain with its hendrixian solos splashing into infinity like a group of mad gypsies straight out of a Philip K. Dick dream. Time is out of joint, and 1968 collides with 2010. Yes, the album is made of songs, but they are woven together in such a seamless fabric that enumerating them one after another does not do justice to the whole. Shamanic meditations combine with soaring anthems, sublime vocals with celestial choirs (“Mister Sunshine”), and hard rock blends with masterly minimal ambient (“Miles Away”). The record even has a melodic song (“Introducing”) with a chorus that could get mainstream airplay ! There are intimate moments (“Two to Tango”, “Aux Anges”), and violent, political ones too (“Tenter le grillage”). The album ends with a last climax, “Once Again”, an eight-minute sonic free fall. On arrival, one realizes that the Young Gods have landed right in the heart of the human soul. You may now unfasten your seatbelt.
The Young Gods -- Franz Treichler, Al Comet, Bernard Trontin and Vincent Hänni – are sonic architects, alchemists and diamond-cutters. They create albums that go deep and last long. "Everybody Knows" is a record that will inhabit you for years.

credits released 05 November 2010

tirsdag den 23. november 2010

Kommentarer

Der er igen opstået en begrædelig uvirksomhed hvad angår kommentarer. Hvilket ikke er særlig flinkt af mig.
Jeg går derfor over til mail: rumkugler@gmail.com

opnedopned

Kører i livets rutsjebane
inde i boblen af håb.

Højt flyvende
i omnipotent hellikoptersyn.
Druknende i nyblandet beton.

Inde i midten høres min bøn.

onsdag den 3. november 2010

Løgn på løgn på Kokholms hotel

I starten var der kun de brede strande og klitterne i Råbjerg mile, udlejningshytterne, hotellet og den gamle fornemme smadrekasse med automatgear som børnene kørte rundt i – på Kokholms private jord. Den selv samme bil som for nylig var køretøj for en seriemorder som børnene kendte som den Gamle direktør. Den selv samme mand som deltog i alle piratbridgeaftnerne og hjalp far og Den gamle arkitekt med at drikke al den whisky som kom frem fra alle kufferterne. Af og til fra den selvsamme kuffert som før rummede liget af den forsvundne fabrikant og talrige andre ofre for ”virksomheden” som blev forbigået i sædvanlig gentleman-agtig tavshed ”mellem venner”. Ingen behøvede vide noget, der fandtes kun dette vidunderlige sommerliv hvor både løgnehistorier og tavshed var tilladt. Her kunne alle være præcis hvad de ville, så længe der var piratbridge og wisky på terrassen efter middagen og nye løgnehistorier der havde samlet sig i løbet af dagen. Når aftenen var afsluttet i fordrukken sentimental hjertelighed var alt som det skulle være og plejede at være. Alle blev brune og spiste meget flæskesteg og fisk fra det store hav. Alle wiskyflaskerne blev omhyggeligt fjernet om natten af en usynlig hånd.

Skilt

Fodgængere modbevises til det hensatte fortov

Skitse

Hvad var det for et suk jeg ville skrive

Hvad var det for et suk jeg ville skrive, jeg kan ikke huske det. Jeg har nok at gøre med at stirre ud foran mig, mens jeg lytter til trafikken. Hvad var det for en ækel ræben jeg hørte før? Kommer de lyde fra mig, eller kom de nede fra gaden? Jeg ville skrive et suk og kom til at skrive en ræben.

Læseren sidder uroligt på stolen.

Er det simpelthen blevet for parfumeret?

Hvad siger Deres inderste Dem? (Er De ligeglad?) (Må der være passager med rent vrøvl?) (Nu er er det altså ikke Dem der skriver dette her)

tirsdag den 2. november 2010