Gammelt familiefoto

Det var ikke spor 'arrangeret' og det er Lasse med slipset og Annette med Julie i hånden.
Storebror Peter mangler, men sidder indrammet på væggen.

Jeg savner min far

Vi ville have set tennis sammen i timevis, med de obligatoriske udbrud om spillernes beskaffenhed og dommerens tåbelighed, uden ellers at sige et ord til hinanden.
Vi ville sige de sædvanlige kærligt nedsættende bemærkninger om kongehuset når vi gik over Amalienborgs slotsplads på vej til at sige skrappe eder ved A. P. Møllers rædselsfulde hovedsæde og DDR-agtige Amaliehave. Så ville vi gå hjem til lejligheden i Bredgade og se tv-avisen i en tavshed der kun måtte brydes hvis det der skete var groft eller uforståeligt nok. Og så ville vi se hinanden igen på torsdag eller i næste uge. Nu ser jeg ham kun når jeg bladrer i de gamle billeder. Og når jeg lukker øjnene og husker det hele.

I dag blev min onkel begravet

Det var en smuk og kærlighedsfuld seance. Alle talerne undgik det sentimentale og beskrev TW som han var, fuld af paradokser og visdomsord hvad enten man ville have dem eller ej. Jeg synes selv at jeg blev accepteret og var ved at blive gode venner med ham på hans gamle dage. Han var holdt op med at kritisere at jeg 'udgiver mig for buddhist'. Du kan sige du studerer buddhismen, sagde han, men selv ikke buddha kaldte sig buddhist. Det tror da faen, sagde jeg, for han har vel ikke storhedsvanvid. Vi andre der har taget tilflugt kan faktisk godt kalde os buddhister - i mangel af bedre. Så rystede TW på hovedet og sagde okay, jeg giver mig. Hurra for ham, tænkte jeg. Sådan en onkel er jeg lykkelig for at have.

Farvel farvel gamle ven

Morfar

Her er morfar fotograferet af min søster Julie Winding.

Morfar havde desværre fået grå stær, hvilket var svært når han var maler og kunstkritiker. Han vovede endog at være uenig med sin bedste ven Lundstrøm. Han vovede at tegne og skrive og at være uenig hvis det behøvedes. Kort sagt en rigtig mand med rigtige syn på livet og kunsten.
Han sagde blandt andet at jeg skulle lade være med at male. Han mente at min farveblindhed
var diskvalificerende. Han interesserede sig ikke så meget for musik og pludselige hændelser at det fik lov til fylde for meget. Så var det bedre at fælde de træer der stod og skyggede ovre på bakken og stod i vejen for køernes udsigt til fjorden.