Historien om uret

Jeg fik uret af mine venner. En dag sad jeg alene på kontoret. Pludselig stod der en hindu i rummet og fortalte mig at han kunne se ind i min fremtid. Jeg var lettere åndsfraværende, men det at han kunne se ind i min fremtid var for tillokkende. Jeg måtte simpelthen vide hvad han snakkede om. Han sagde at han kunne se at jeg ville blive 79 år gammel. Jeg har senere tænkt at han så fejl og at det han kunne se var min far. Han døde nemlig da han var 79.
Så sagde han at jeg burde beholde firmaet for mig selv, hvilket jo var absurd eftersom Øverste Kirurgiske netop var et kollektiv og så langt fra en enkelt persons værk som overhovedet muligt. Han så mig ind i øjnene med øjne jeg tolkede som nærmest alvidende og forlangte penge af mig, endnu et absurd forlangende. Jeg bukkede således under og gav ham uret. Og havde fra den dag meget dårlig samvittighed.

Uret

Vejret er skønt

Vejret er skønt.
Jeg ser ud på det
gennem mine uvaskede ruder.
Vejret er dejligt.
Folk går omkring i dejligheden.
Jeg sidder og tager mig sammen.

Da jeg var ung

Da jeg var ung og nyudsprunget maniodepressiv var det på en måde lettere. Jeg blev skingrende manisk og havnede bagefter i en mega depression. Jeg tænkte: 'okay, det tager et halvt års tid med det hele, de hårde måneder på hospitalet, men så kommer tidspunktet hvor jeg bliver udskrevet og kommer hjem til mit hjem der nu er nyt og alligevel elsket og kendt - efter et stykke tid kan jeg begynde at leve igen'.
Nu er det noget andet. Jeg er mest depressiv og har været så mange gange på hospitalet at de helst ikke vil se mig der længere. 'Du er for rutineret og for dygtig til at komme op igen - derfor vil vi ikke indlægge dig'.
Det er ikke forkert at sige at jeg bliver mere og mere alene med problemerne. Systemet kan ikke anerkende at jeg har brug for hjælp når jeg kan smile og fortælle vittigheder. Det burde forstå at vittighederne er rent selvforsvar.
Det bliver ikke nemmere bare fordi jeg har været syg så mange år. Det bliver sværere og sværere at stille sig op op morgenen og tage fat i dagen på en konstruktiv måde.

Og hvis du synes det er irriterende at jeg skriver så meget om depression er det bare ærgeligt. Jeg agter at blive ved. Blandt andet når jeg som her kommer med et link til en artikel om Lars von Triers depression.

Stille

Jeg starter forfra igen.
Hele tiden starter jeg forfra.
Dagen kommer bag på mig.
I aften eksisterer jeg.
Håber jeg.

Stille

Ikke en hjernecelle rør sig.
Ingen strøm mellem
den ene og den anden tanke.

Ringu Tulku tells Do Khyentse story

3 Questions to Ringu Tulku Rinpoche PART 2

Det frygtelige er

at jeg ikke aner om jeg kopierer andre. Jeg tror det ikke, men hvem aner det, når det kommer til stykket.

Forresten

Bare fordi jeg ikke poserer med hverken min kalashnikov eller min toptunede motorcykel kan jeg vel stadig være en fandens karl, hvis jeg altså gider, hvilket jeg tvivler på.

Jeg har slugt en flue

Jeg er helt sikker på at jeg har slugt en flue.
Det er ikke så skide smart.
Måske er det bare den daglige påmindelse om at blive vegetar.
Større prutter, bedre karma.

Vend den 2. skærm til

2. skærm

3 Questions to Ringu Tulku Rinpoche PART 1

Skumjulemænd

Det er godt at mine sko
af to skumjulemænd
er så klisterede
at jeg kan blive stående
på den her sabel
som ham her
hænger op på på væggen.

Bortset fra kærligheden

Jeg er bortset fra kærligheden
og vender min grimme kind til.
Her kan du klappe mig ømt
og fortælle mig
at det desværre ikke
skal være os to.
Bagefter tager jeg på skydebanen
inden bokseklubben.

Opl.Kont.

Ja, i dag er det oplysningskontoret, vi ses i morgen.

Hullet i jorden 09

Meningen med søndagen

Meningen med søndagen er at vi absolut intet skal foretage os, vi skal bare lade op inden ugen begynder. Derfor har fanden opfundet alle de opgaver vi skal aflevere om mandagen.

Søndagen eksisterer

Den har bare gravet sig ned i en hyggelig slentren.

Denneher findes, far fandtes

Der skal skrives mange flere artikler om det her!
'Far gik op af trappen og forsvandt i sit arbejdsværelse hvor vi helst ikke skulle forstyrre.
Det var også ham der kunne køre 'langs strandvejen'.
Til alt held lå min søsters og min afdeling af huset lige under arbejdsværelset. Vi spillede ulidelig høj musik når han havde været tilstrækkelig flabet. Særlig Sweet og Slade. Eller havde vi allerede opdaget Mr.Wonder?
Og så var han pludselig i Vietnam og sad i en helikopter der smed napalm ned i hovedet på uskyldige mennesker. Det var de rædselsfulde minder der først meldte sig. Fuck dig, minder.
Og når han blev for ked af det kunne han bilde sig ind at han var i en meget larmende lufthavn, meget langt væk.
Så hævede han sine arme og lod dem falde med forholdsvis stor præcision over tastaturet på den gamle DR-rejseskrivemaskine med stålcover der var 60% stærkere end soldaterhjelme.
Det kom der en såkaldt 'Perle' ud af. Det kaldte min far en artikel der var tænkt forholdsvis godt igennem og leveret som det sig hør og bør. Med giftige sorte kopipapirer imellem. Der skulle af en eller anden grund være tre eksemplarer.'

Tjek Far-erindringerne af Jens Blendstrup og Martin Budtz

ØK-oplæsning nr. 75 i DEN SIDSTE HAL 7. maj 2009 (reportage)

Læs Thomas Krogsbøls reportage her

Jeg falder ikke frivilligt ud af verden

Jeg falder
og lander
og starter forfra.
Jeg gør det igen
og igen.
Jeg er grundlagt
på optimismen
der stadig
samler sig i mig.
Jeg falder
og lander
og starter forfra.
Jeg falder ikke
frivilligt ud af verden.