Dette er Danmark. En fladning ned til en fjord eller et hav. Men fladheden giver os himmel og hvis vi forstår at himlen ikke står på vores hoveder som sække med kartofler til tonerne af skræmmepolitik der skal styrke vores egoistiske sans kan vi tillade os store ideer. Vi skal passe på de fint malede detaljer, den lille hentydning der gør det hele så stort. Landskabet skal have lov til at bølge under solbelyste skyer, så hvad gør det at vi hundrede år senere opstiller vindmøller i respekt for vores efterkommere, hvor de så end kommer fra.
Luften var renere. Et socialdemokratisk oprør var igang. En ægte trang til at fordele det hele bedre. Venstrebønderne var endnu ikke tonedøve teknokratiske narrøve. Venstrebønderne havde køer på græs og himlen var stor og skyerne hurtige.