mandag den 29. september 2008

Konserves

Fra bunden af denne dåse asparges taler jeg
helst ikke for meget
eller for gennemtrængende
da jeg prøver at være som de andre
lange og kedelige
omgivet af saltvand

Vores samtaler indskrænker sig
til bemærkninger om vejret
der indtil nu
mest minder om oversvømmelse
på den korteste dag på året
mørkt og vådt og kedeligt

Vi diskuterer ofte
om dette er livet