søndag den 14. september 2008

Noget er begyndt at ske

Efterhånden som kulden nærmer sig begynder min hjerne at fungere. Jeg er startet med ny medicin og synes jeg kan mærke en forbedring, men det svært at sige om det er medicinen eller efteråret og min totale afholdenhed der gør livet mere leveligt. Du ved godt hvem jeg skriver til, for det må være dig jeg ikke skriver breve til i øjeblikket. Det er svært at nå det hele og måske er jeg ikke kommet så langt som jeg ønskede mig. Gad vide hvornår eller om der overhovedet kommer dage som er enkle og produktive og tilfredsstillende. Lige nu synes jeg livet er værd at give en chance. Det er vel det det går ud på ikke?