Jacob Jordaens - Færgebaaden til Antwerpen

Det ville aldrig kunne lade sig gøre. Det ligner en skolekomedie. Et tableau midt i søen. Eller søen malet på tableauet. Man ser sig om efter publikum. Man skal vel have ondt af de rejsende. De stakkels almindelige mennesker. Høj og lav. Overvejende lav. Båden er pakket til synkepunktet. Vandet står en centimeter fra rælingen. Alle er i imponerende form. Overvægtige folk på enorme stolper. Fra venstre en lille præstemand med kjolen trukket op, iført hat. Det første sæt kraftige stolper stikker ud under kjolen. Ved siden af præsten en meget yppig kvinde med hat der holdes i blæsten, et lille barn får bryst, kridhvide gennemsigtige blålige bryster. Barnet også med store stolper- Bagved præsten og kvinden med barnet en styrmand eller en Moses med stort skæg. En bortvendt yngling i stille filosofisk sindsforvirring. En gigantisk kaffekande (Jacob Jensen design) holdes af kvinde i religiøst stolthedsvanvid. En galning, hvidskægget, spejder efter Gud. En sort mand, også spejdende efter Gud, står og holder en hvid hest. Så den ene færgemand, stærk med muskler de mest umulige uformelige steder og stærkt overvægtig, stager akavet mens færgemand nummer to forsøger at hejse sejlet der ville slå ind i folks ansigter hvis det lykkedes. Et lille fedt barn med en pekingeser kigger ud mellem benene på færgemand to. Den næste spejder sin egen vej. En anden sidder i sine egne tanker og venter på at få det hele overstået. Han læner sig op ad en ko. En mand vasker tøj. En anden ser interesseret på manden der vasker tøj. To tresårige hvidhårede tvillinger er også forbløffede over tøjvasken. En vanvittig jesusagtig galning er et sekund fra at kaste sig i bølgerne og drukne sig.