I det store tomme rum
strømmer lydene.
Et kor klapper.
Tolv mennesker
med store hænder
synger
'Den der ser igennem vand'
og på bunden
af hemmelighederne
på havets bund
buldrer drømmene;
har de ventet længe
på storbyens tomme huse.
Tårnene står op og ned:
stadig er de glade.
I det store rum
strømmer salmedigterens linjer
ud fra alle gemmesteder
gemme sig først i halsen
og finder siden forbi struben
ud i denne verden.
Et kor.
Tolv mennesker
med store hænder
drømmer,
som bjergene,
som skoven fuld af fugle.
Så taknemmeligt
elskede de hinanden.
Han kyssede hendes hede ører,
hendes kølige pande.
De fløj langsomt baglæns,
baldrede ind i de runde,
de trekantede, de glemte,
de grædende, de firkantede hjørner
og lydene synger stadig
sangen strømmer stadig
ud fra alle mennesker.