Kærlighedsdigt nr. 215

Jeg har bygget mig et sted at starte fra
her starter jeg hvert eneste sekund
(jeg rejser mig og går ud i verden)
selv når jeg mærker tårerne strømme
som en flod af blod og sorg
og splinter af glæde
over dig der blev kærligheden
i al den evighed vi fandt i de dage.

Dig jeg kan huske og aldrig forstå.
Du der er gået fra mig og aldrig har forladt mig.