Dette billede fra Jægerspris er en studie i det oprindelige landskab. Sådan så der også ud i Dyrehaven da jeg var barn. Og da mine forældre var børn. Og deres forældre før dem.
Egetræer står ikke. De er så gamle at de flyder på tiden. Alle de vindpust og alle de storme de har balanceret på. De vokser op, men ud til siden. Det er som at leve på et skib. Et egetræ er derfor et skib. Et skib med rødder i jorden og antennerne oppe i skyerne. Et egetræ står bare der og vidner. Det er vidunderligt hvad det ser.
Lidt ordkløveri: jeg ved godt at Dyrehaven ikke ligger i Jægerspris, men Skovgaards billede ligner altså grangiveligt et sted i Dyrehaven. Hvis vi skal tale om Jægerspris, så lå det på den anden side af fjorden mens jeg fjollede rundt i røvballebakkerne i Hølkerup som barn. Militæret har blandt andet et skydeområde derorvre, hvorfra vi ofte kunne høre grimme pludselige hule drøn.