Fortællingen om telefonen

Der er ført strøm ind i hjertet
der ser alt i små stød
og hersker over de små gisp
der findes i min vejrtrækning
beslutningen der tager sig selv
kroppen der ved alt
det at vi ser hinanden
og ikke er i tvivl.
Tvivlen kommer først
når handlingen ikke kommer.
Vi sidder (to ængstelige fugle)
og venter på telefonchokket
i hver vores ende af ledningen.

Længsel og forvirring
er en konstant strøm.

Har jeg mon selv et par gange
glemt at ringe tilbage
fordi jeg troede at jeg drømte?
Og sad hun så og drømte?
Jeg holder ikke tanken ud!
(Hold kæft hvor er livet dog banalt)
(Det er moderne)

Telefonen ringer.