Så er den gal igen

Det er ikke nemt at være en halvgammel gak person. Dagen i går eksisterer ikke i min hukommelse. Min teori er at jeg drak så meget alkohol at jeg bare sad foran computeren hele natten mellem tirsdag og onsdag. Jeg bygger teorien på det faktum at jeg ikke fik lagt sengetøj på min seng. Jeg har altså ikke sovet i den. Til gengæld sov jeg som et stykke klippe i nat. I dag er jeg så helt og aldeles rundt på gulvet. Hvis nogen kommer og spørger hvad jeg lavede onsdag kan jeg ikke svare fyldestgørende. Men jeg tror ikke jeg har gjort nogen fortræd, selv om det naturligvis er en mulighed af mange mulige. Jeg venter og ser om politiet kommer og beskylder mig for et eller andet. Jeg hader disse sorte huller i hovedet. Jeg ville ønske jeg bare var en helt almindelig 47-årig, med helt almindelige rutiner. Jeg ville gerne være fri for paranoia, men nu er den her og jeg må se hvad jeg skal stille op med den. Tanken om at nogen ringer eller kommer og fortæller mig at jeg lovede dit og dat og at jeg gjorde dit og dat er ikke til at holde ud.
Der er kun en kur: jeg må tilbage til mig selv. Det skal helst være i dag.