søndag den 23. november 2008

Hele vejen op kiggede jeg ikke ned en eneste gang

Jeg kravlede op i tårnet
fuldstændig limet til siden.
Hele vejen op
kiggede jeg ikke ned
en eneste gang.
Gelænderet stolede jeg ikke på.
På toppen mærkede jeg englene
eller det der stadig hang fast
efter de ulykkelige
deres nærmest fotografiske
aftryk i luften
en susen af gamle skrig.
Og når jeg alligevel så ned
mærkede jeg spiralen
der suger kroppene
ned i kirkepladsen.

Jeg bad en inderlig bøn
for alle der ikke kan flyve.