Øverste Kirurgiske nr. 50 er på vej i trykken !!!

Simpelthen årets mandelgaveidé. Det indeholder bidrag af: Thomas Ahrensbøll Hansen, Jens Blendstrup, Jonas Bruun, Martin Budtz, Bob Hvid Green, TS Høeg, Elton Jorn, Stefan Kjerkegaard, Jesper B. Korndal, Thomas Krogsbøl, Peter Laugesen, Viggo Madsen, Andreas Schulenburg, Sternberg, Niels Henrik Svarre Nielsen, Morten Søndergaard & Tomas Thøfner, Nikolaj Zeuthen. Sammen med ØK 50 udkommer særtryk nr. 13+14: Mad og poesi (poesi og mad) v. Andreas Schulenburg og Eigils fantasiverden af Nikolaj Zeuthen. Den lange forsinkelse af nummeret skyldes både tekniske og psykologiske fejl. Bestillinger modtages her: oeverstekirurgiske@gmail.comDenne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

En flaske nitroglycerin

Jeg aner ikke en lærkerede.
Jeg ved hvad det vil sige
at være en stang dynamit
en flaske nitroglycerin
en charmerende sprængladning
det totale flinke smil
og en psykose
latent i bukserne.

Det er stadig muligt
at gøre en desperat handling
situationen kunne i princippet
stadig nå
at være en anden.

Ensom kugle

Hele vejen op kiggede jeg ikke ned en eneste gang

Jeg kravlede op i tårnet
fuldstændig limet til siden.
Hele vejen op
kiggede jeg ikke ned
en eneste gang.
Gelænderet stolede jeg ikke på.
På toppen mærkede jeg englene
eller det der stadig hang fast
efter de ulykkelige
deres nærmest fotografiske
aftryk i luften
en susen af gamle skrig.
Og når jeg alligevel så ned
mærkede jeg spiralen
der suger kroppene
ned i kirkepladsen.

Jeg bad en inderlig bøn
for alle der ikke kan flyve.

Der er regn der siler ned

En dag i denne måned
dette år
er vi her
i vores hoveder
igen en verden
igen hver for sig

Der er regn der siler ned
mellem tankerne

Spejling

En slags gople

Det er nu helt sikkert at jeg er en slags gople. Mine biorytmer kan tydeligt aflæses i antallet af indlæg her på bloggen. Der er simpelthen måneder hvor der ikke sker ret meget og måneder hvor der næsten er for mange indlæg, men sådan må det være når blogforfatteren er en gople. Jeg er i hvert fald ikke en bogholdertype der kan udspy et nøjagtigt antal nye guldkorn hver eneste dag. Måske er det også derfor jeg er pensioneret. Jeg ville ikke have mange chancer i det vilde erhvervsliv. Alligevel kan det ikke undgå at irritere mig at jeg har de perioder hvor det er umuligt at tænke en fornuftig tanke og producere noget fornuftig kunst. Nå, men sådan er det og sådan har det været det meste af mit liv.

ØK?

Boldøgle

Mal!

Og

Åh snot

Åh snot, hvorfor forlader du mig ikke?
Er der et sted jeg kan klage, kan jeg ikke lige få en ny krop og andre sygdomme, dem jeg har keder mig så uendeligt meget.

Kommentar

Jeg er sinke

Jeg har haft diagnosen maniodepressiv (bipolær affektiv lidelse) i cirka tyve år og har nok været syg det meste af mit liv, men jeg kan ikke holde op med at tro på at jeg kan lære at leve med plagerne. Der er selvfølgelig visse depressioner hvor håbet slipper op, men de varer jo ikke ved i det helt uendelige, selv om det ofte kan føles sådan når de eksempelvis har varet i årevis.
Det er godt at være sinke. Det er bare skide upraktisk at eksistere i et andet tempo end andre når man ustandseligt føler at man skal isolere sig fra omverdenen for at bruge den nødvendige tid på at fatte det andre fatter langt tidligere.

Hullet i jorden 05

Snot i litervis - mørke og regn

Hele verden er snot. Hele min verden altså. Det bliver til en del liter. Hver morgen hoster jeg vel omkring en stor dobbelt drink, vel omkring 6 deciliter, op. Og det lader til at blive ved, som det store mørke ude i verden.
Senere på dagen sker der vel et eller andet brugbart, selv om det er svært at være glad med udsigten til mindst 4 måneders mørke og vinter og slud og snot.
Til gengæld udvikler mine stenalderbilleder sig langsomt, men sikkert, i den rigtige retning.
Hvis jeg bliver ved, når jeg vel nutiden om et par hundrede år.

Endelig, omsider, microrevolution

Det er fantastisk og rørende. Denne dag er fyldt med løfter for fremtiden. Først ryger hele lortet på gulvet og nu har vi fået en ærlig og arbejdsom og mild og venlig præsident for det store forkromede rod på den anden side af atlanten. Her er han på besøg hos en anden af mine helte. Også mild og venlig og morsom.

Skitse

Der var ingen pizza i stenalderen, så jeg opfandt at man gerne må hente en.
Det er mig der bestemmer.

Stenalderen ser ud til at vare længe

De andre pukler løs med digtsamlinger og alle slags korte og lange bøger, men jeg befinder mig i stenaldereren. Her er meget råt og alle ting er ligesom ikke opfundet endnu. Jeg skal opfinde en hel del selv hvis jeg vil noget der er ud over det helt rudimentære, hugget ud i sten eller snittet i træ. Da jeg af en eller anden grund er vegetar når jeg bevæger mig rundt i denne mangelfulde tidsalder er der selvfølgelig en masse jeg savner, så som bøffer og flæskesvær, men jeg har det nu meget godt og stiller ikke så høje krav til verden.
Vores guru beder os også om at holde op med at spise kød og jeg har tænkt mig at gøre som han siger. Mine vegetarkundskaber skal op på et højere niveau, hvilket ikke er nemt for sådan en gammel kødspiser som mig.