onsdag den 29. oktober 2008
Vi står som en lille familie
Vejen går venstre om.
Vi står som en lille familie:
mor, far og jeg.
Den lille hytte ligger
på bakketoppen.
Hytten er meget lille:
vi kan slet ikke være
inde i den.
Men vi er familie.
Far og mor ville have haft
en datter også
men der er alligevel ikke
plads til flere på billedet.
Vi står som en lille familie:
mor, far og jeg.
Den lille hytte ligger
på bakketoppen.
Hytten er meget lille:
vi kan slet ikke være
inde i den.
Men vi er familie.
Far og mor ville have haft
en datter også
men der er alligevel ikke
plads til flere på billedet.
tirsdag den 28. oktober 2008
Flodheste kommer fra zoologiske haver
Der er to flodheste.
En stor og en lille.
De står udenfor et hus
nogen lige har bygget til dem.
Lidt væk fra bassinet
ikke langt fra muren.
Flodheste kommer fra
zoologiske haver.
Der er ingen flodheste
i nogen af parkerne.
I parkerne er der kun ænder
og drankere og pensionister.
Og der er små hunde der bjæffer.
De her flodheste
blev også sprængt i luften
men der var ingen
der savnede delene.
En stor og en lille.
De står udenfor et hus
nogen lige har bygget til dem.
Lidt væk fra bassinet
ikke langt fra muren.
Flodheste kommer fra
zoologiske haver.
Der er ingen flodheste
i nogen af parkerne.
I parkerne er der kun ænder
og drankere og pensionister.
Og der er små hunde der bjæffer.
De her flodheste
blev også sprængt i luften
men der var ingen
der savnede delene.
mandag den 27. oktober 2008
Jeg er ikke bange
Jeg er ikke bange
for at værket
skal samle sig
på en forkert måde.
Det står
altsammen
oven på hinanden
som det plejer.
for at værket
skal samle sig
på en forkert måde.
Det står
altsammen
oven på hinanden
som det plejer.
Monotypi af Edgar Degas
En båd eller et badekar
et hav eller et badeværelse
en kvinde med en badesvamp
stående med løftet højrearm.
Eller en båd eller et badekar
eller en kvinde i et badeværelse
vasker sig
mens havet raser
og gulvet står i et med skyerne.
Og man ser hende bagfra
med de dejlige runde balder
og slanke ben
der fortsætter
og jeg tror hun nynner
hendes højre bryst hopper
mens rummet skylles ud.
et hav eller et badeværelse
en kvinde med en badesvamp
stående med løftet højrearm.
Eller en båd eller et badekar
eller en kvinde i et badeværelse
vasker sig
mens havet raser
og gulvet står i et med skyerne.
Og man ser hende bagfra
med de dejlige runde balder
og slanke ben
der fortsætter
og jeg tror hun nynner
hendes højre bryst hopper
mens rummet skylles ud.
P.C. Skovgaard - Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris
Dette billede fra Jægerspris er en studie i det oprindelige landskab. Sådan så der også ud i Dyrehaven da jeg var barn. Og da mine forældre var børn. Og deres forældre før dem.
Egetræer står ikke. De er så gamle at de flyder på tiden. Alle de vindpust og alle de storme de har balanceret på. De vokser op, men ud til siden. Det er som at leve på et skib. Et egetræ er derfor et skib. Et skib med rødder i jorden og antennerne oppe i skyerne. Et egetræ står bare der og vidner. Det er vidunderligt hvad det ser.
Lidt ordkløveri: jeg ved godt at Dyrehaven ikke ligger i Jægerspris, men Skovgaards billede ligner altså grangiveligt et sted i Dyrehaven. Hvis vi skal tale om Jægerspris, så lå det på den anden side af fjorden mens jeg fjollede rundt i røvballebakkerne i Hølkerup som barn. Militæret har blandt andet et skydeområde derorvre, hvorfra vi ofte kunne høre grimme pludselige hule drøn.
Egetræer står ikke. De er så gamle at de flyder på tiden. Alle de vindpust og alle de storme de har balanceret på. De vokser op, men ud til siden. Det er som at leve på et skib. Et egetræ er derfor et skib. Et skib med rødder i jorden og antennerne oppe i skyerne. Et egetræ står bare der og vidner. Det er vidunderligt hvad det ser.
Lidt ordkløveri: jeg ved godt at Dyrehaven ikke ligger i Jægerspris, men Skovgaards billede ligner altså grangiveligt et sted i Dyrehaven. Hvis vi skal tale om Jægerspris, så lå det på den anden side af fjorden mens jeg fjollede rundt i røvballebakkerne i Hølkerup som barn. Militæret har blandt andet et skydeområde derorvre, hvorfra vi ofte kunne høre grimme pludselige hule drøn.
søndag den 26. oktober 2008
Christen Købke - Bagermester Peter Berendt Købke, kunstnerens fader
Den første dag Bagermesteren sad model malede Christen en stor bolle. En stor uformelig een med rosiner. Christen prøvede at få Bollen til at forstå at den nok måtte sidde for ham, måske længere tid end den havde forestillet sig. De havde et større skænderi hvori Bollen stod på sin tilstedeværelse i bageriet for at tilse arbejdet, nærmest døgnet rundt. Christen fik også nogle gevaldige slag i bolledejen fordi han bare var en lallet kunstner uden begreb om det virkelige liv. Der var ikke ligefrem slået op til et fantastisk nyskabende billede der skulle stråle ud over Museet og slå kollegerne med ærefrygt. Og måske netop fordi forventningerne var lave blev billedet så godt. Bollen strålede over en hemmelighed som Christen først fik øje på da billedet stod færdigt. De stod med et maleri der udstrålede ægte ærefrygt og kærlighed til faderen. Men bollen er der stadig, et par lag under de strålende øjne.
lørdag den 25. oktober 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)
