søndag den 26. oktober 2008

Christen Købke - Bagermester Peter Berendt Købke, kunstnerens fader

Den første dag Bagermesteren sad model malede Christen en stor bolle. En stor uformelig een med rosiner. Christen prøvede at få Bollen til at forstå at den nok måtte sidde for ham, måske længere tid end den havde forestillet sig. De havde et større skænderi hvori Bollen stod på sin tilstedeværelse i bageriet for at tilse arbejdet, nærmest døgnet rundt. Christen fik også nogle gevaldige slag i bolledejen fordi han bare var en lallet kunstner uden begreb om det virkelige liv. Der var ikke ligefrem slået op til et fantastisk nyskabende billede der skulle stråle ud over Museet og slå kollegerne med ærefrygt. Og måske netop fordi forventningerne var lave blev billedet så godt. Bollen strålede over en hemmelighed som Christen først fik øje på da billedet stod færdigt. De stod med et maleri der udstrålede ægte ærefrygt og kærlighed til faderen. Men bollen er der stadig, et par lag under de strålende øjne.