Atombomben

Nu vi lige har set
resten af anden verdenskrig,
så okay -
kom så bare med atombomben...

De kastede denne bombe
der rev kødet af tusinder
af japanske mennesker
der stod tilbage som skeletter.

Det var omhyggeligt regnet ud
at den skulle detonere i luften
over den sekunder senere pulvariserede by

Havde jeg ikke efterhånden troet
at det faktisk var sket
ville jeg have set udsendelsen
som en corny dommedagsfilm
og ikke tænkt nærmere over det.

Det er skræmmende.

Og nej, det er ikke tylgardiner,
det er bygninger der synker i grus.

Det er ikke tændstikmænd der splintres
det er rigtige levende mennesker.

Det er ikke et lysskilt
det er en brændende japaner.

Man kunne skrabe huden af generationer
af dem der ikke døde med det samme.

En delegation i kjole og hvidt og høje hatte
bukkede formfuldendt
og overgav sig betingelsesløst.

Den amerikanske præsident
der startede det hele
var død og begravet som heltemodig landsfader.

Tusindvis af deforme børn blev født.
Skylden var ikke til at bære for bombeflyets besætning.

For sent angrede Oppenheim og Einstein og Bohr.

At det blev anset for at være nødvendigt
er ikke til at forstå.

At det i mange år efter - selv op til vor tid
bliver anset for at være nødvendigt at have muligheden
Må aldrig nogen sinde forstås.