Denne blog er et brev til dig

Jeg ville ønske jeg kunne overskue at skrive breve til alle, men det kan jeg ikke, så du må betragte denne blog som et personligt brev til dig, kære læser.
Der er så meget jeg gerne vil fortælle dig og jeg håber du kan læse det der står mellem smerterne eller linjerne om du vil. Jeg holder så meget af dig, men jeg holder desværre ikke meget af mig selv. Det skal være slut nu. Fra i morgen holder jeg af mig selv igen, det lover jeg både dig og mig selv.
Kærlige hilsner fra en væltet Martin.

Jeg har besluttet mig

Nu har jeg besluttet mig til at gå i gang med antabus fra i morgen tidlig. Denne gang er det meningen at det skal holde et år. Når året så er gået, kan jeg se på om jeg stadig har brug for det hjæpemiddel som antabussen er, for det er ikke en magisk tryllekunst, det er bare en krykke. Og når man har brækket hovedet er det altså okay at bruge den krykke. Jeg vil gerne være her, der er meget jeg gerne vil nå og der kommer altså ikke noget fornuftigt ud af at dø af druk. Hvis jeg dør af druk kan jeg aldrig nå det jeg vil her i livet. Jeg vil gerne skrive flere digtsamlinger, en roman og male flere stenalderbilleder. Der kommer eksempler på mine malerier her på siden i næste uge. Jeg vil også meget gerne skrive den bog om vores fædre som Jens Blendstrup og jeg går og rumsterer med. Og jeg vil også gerne være i stand til at være noget for en kvinde jeg rigtig godt kunne tænke mig at møde. Hun skal ikke se mig som jeg har det i øjeblikket. Hun skal se en velafbalanceret mand der kan klare sig selv.

København er en skøn by

Hullet i jorden 02

Link: Maniodepressiv, hvad er det?

Hvad vil det sige at være maniodepressiv? Nu har vi fået et finere og måske mere rammende navn: Bipolær Affektiv Lidelse, læs om det hos Depressionsforeningen her

Så er den gal igen

Det er ikke nemt at være en halvgammel gak person. Dagen i går eksisterer ikke i min hukommelse. Min teori er at jeg drak så meget alkohol at jeg bare sad foran computeren hele natten mellem tirsdag og onsdag. Jeg bygger teorien på det faktum at jeg ikke fik lagt sengetøj på min seng. Jeg har altså ikke sovet i den. Til gengæld sov jeg som et stykke klippe i nat. I dag er jeg så helt og aldeles rundt på gulvet. Hvis nogen kommer og spørger hvad jeg lavede onsdag kan jeg ikke svare fyldestgørende. Men jeg tror ikke jeg har gjort nogen fortræd, selv om det naturligvis er en mulighed af mange mulige. Jeg venter og ser om politiet kommer og beskylder mig for et eller andet. Jeg hader disse sorte huller i hovedet. Jeg ville ønske jeg bare var en helt almindelig 47-årig, med helt almindelige rutiner. Jeg ville gerne være fri for paranoia, men nu er den her og jeg må se hvad jeg skal stille op med den. Tanken om at nogen ringer eller kommer og fortæller mig at jeg lovede dit og dat og at jeg gjorde dit og dat er ikke til at holde ud.
Der er kun en kur: jeg må tilbage til mig selv. Det skal helst være i dag.

Gyotomunke chanter

Blur: Good song

Hullet i jorden 01

Maleren Michael Rassum

Beduin

Jeg er beduin
uden ørken
min ørken er i hovedet
i ørkenen er der huse
alle husene bliver til by

Hvorfor er det så umuligt
at se en citronsommerfugl for sig
- flaksende rundt i haven en midsommerdag -
torsdag den 22. november klokken 16.30
med totalt mørke i ansigterne
på Vesterbrogade?

What is Human Nature?

Link

Et af de mere seriøse steder på nettet at gå hen og få mere at vide om depression er netpsykiater.dk
En alvorlig depression er ikke noget man skal lade stå og simre i årevis. Bliver den ikke behandlet, bliver den værre og sværere at komme af med igen.
Men husk at det at være ked af det på grund af små katastrofer i livet ikke nødvendigvis er det samme som at lide af en depression. Det er okay at være ked af det, men det er ikke okay at lide i en evighed på en mere eller mindre 'uforklarlig' måde.
Jeg skal også lige huske at sige at det er vigtigt at tale med en rigtig levende læge. Uanset om du kan finde information på forskellige sites som kan bekræfte eller ej, så er den personlige samtale vigtig. Ovenstående link er kun et af flere mulige. Søg på google, men tal først og fremmest med din læge eller opsøg distriktpsykiatrien i dit område.

Sid ned og tag det roligt

Jeg vil ikke

Jeg vil ikke indlægges. Hvis jeg skal indlægges skal det være fordi jeg er psykotisk og det er jeg ikke. I hvert fald ikke i betydningen totalt usammenhængende, paranoid, hallucinerende. Og selv om jeg gerne ville, er det fuldstændig umuligt i øjeblikket fordi psykiatrien er skåret helt ned til sokkeholderne. Så meget at også de åbne afdelinger er nødt til at behandle folk der burde være på de lukkede afdelinger.
I fængslerne sidder mange sindssyge fanger der ikke kan overflyttes til hospitalerne på grund af udsultningen af psykiatrien og man ved at cirka en trediedel af de nødvendige psykiatere kommer til at mangle indenfor en femårig periode på grund af pensioneringer og mangel på speciallæger (psykiatere).
Regeringen har delvist indset problemet de selv har skabt ved at flytte pengene fra psykiatrien til det somatiske område, for at opfylde de urealistiske behandlingsgarantier og begynder nu at trække en bevidstløs kanin op af hatten: de vil tage penge fra satspuljen som er financieret af folk på overførselsindkomster og give os små mickey mouse-plastre på. De vil starte med 50 millioner til hele området næste år og det svarer slet ikke til de besparelser de selv har indført, årligt, i de sidste mange år. Ingen gider arbejde i et speciale som ingen gider betale for.
Og er det så nok at folk som Poul Nyrop Rasmussen kommer på banen og forlanger at der sker noget på området? Jeg håber folk snart indser at det altså koster penge at rejse folks smadrede liv op igen. Alle kender jo en eller to der er sindslidende. Se så at komme igang!

Morgenpanik

Endnu en panikmorgen. Alt for meget tid går med at holde fast i bordet og vente på at pillen virker. Jeg kan selvfølgelig ikke forvente at jeg skal have det skidegodt allerede nu, når jeg kun har været ædru i under en uge. Jeg kan heller ikke finde ud af hvor længe.
Californien brænder. Kurserne går op og ned. Når jeg har det dårligt er det utåleligt at verden ser ud til at vælte. Det ville være høfligt af verden at være sig selv. Kedelig, langstrakt, enorm, uendelig, men den opfører sig som jeg selv gjorde da jeg var barn. Den gang havde jeg det som nu: panikangst, tvangshandlinger, tvangsforstenet, hysterisk. Pillen virker forhåbentlig snart, men er det de rigtige piller vi har fået, verden og jeg?

Overgang

En undersøgelse

Jeg har tænkt mig at skrive en bog der undersøger hvor langt man kan gå i sin søgen efter sig selv, uden at det går ud over andre, men jeg gider ikke.
Jeg nøjes med at være en anden.

Jeg og Jeg Et

Sig noget konstruktivt om Jeget, sagde litteraturforskeren. Jeg eller Jeg Et, spurgte jeg. Nu var jeg jo ikke lige ude på at furkludre dine begreber, sagde litteraturforskeren, men jeg ville gerne have dig til at reflektere over dit jeg når du nu bruger det hele tiden. Det var jeg ikke helt klar over, sagde jeg, jeg bruger bare jeget når det gerne vil være mig. Nej, sagde litteraturforskeren, du bruger hele tiden dit jeg, også når du er andre. Det må jeg lige tænke over, sagde jeg. Det behøver du ikke, sagde litteraturforskeren, det har jeg allerede gjort. Okay, så lader jeg det ligge, sagde jeg så. Det var lige det jeg gerne ville frem til, sagde litteraturforskeren og så meget klog ud, på sin helt egen måde.

Rumbillede

Husk at afløse elmåleren

Ja, det er sådan man gør

I dag gælder det om at holde rumskibet på jorden

Hjernen er gået i skred. Man aner ikke hvilke bjerge der vælter. Min satelittelefon har ikke flere batterier. Gå nu hjem og sov. Sid ikke der og glo på den himmelske hovedpude.
Den der føler sig forladt er aldrig helt forladt.

Truende skyer, inde og ude

Ja, ja. Så slemt er det vel heller ikke?
Jo, for de hører ikke til herinde.
Nej, hør nu.
Hør selv, din dovne hund.
Okay, så lad os sige at inde og ude er lige langt.
Okay.

I dag læser jeg ikke aviser

I dag læser jeg ikke aviser, siger jeg endnu en gang til mig selv med en vis autoritet og klikker alligevel ind i finanskrise og formodet selvmord på en togstrækning ved Odense. Nu gør du det igen, siger jeg til mig selv, stadig med en vis autoritet. Hvad gør dig dog så trodssig? Jeg hører aldrig efter. Hvorfor hører jeg aldrig efter?