søndag den 28. september 2008

Drømmene rejser i kærlighed (en erindring)

Nu er du i min stue
vi har længe kunnet tælle
hinandens hjerteslag
det har længe altsammen
været meningen

Til den helt rigtige musik
vokser blomster
op af vasen
på bordet mellem os
Når de springer ud
rykker vi helt tæt sammen
så vores forventningsfulde
hænder mødes

og drømmene rejser i kærlighed
fra hjerte til hjerte