mandag den 15. september 2008

Fondsbørsen blandt andet

Fondsbørsens direktør var en lille dreng der spillede kugler med de andre små drenge. De skrev sedler til hinanden hvis de ville spille videre og ingen kugler havde.

Glad og let står Nationalbanken i stål og glas og granit som en utålmodig knægt der har samlet et land på bunden af de korte buksers fedtede lomme.

Hurra for den lette betalingsbalance i hilken denne skidtknægt bevæger sig centimetervis ud på linen mod Den Nye Verden.

Se bare hvor florlet det hele drejer; byen i landet, Nationalbanken i hovedpinen, betonfundamentet hvorpå hele den nye vanvittige morgen hviler.