tirsdag den 30. september 2008

Forslag 2 til Rassum & Budtz´nye T-shirtfirma



Det er vel kun rimeligt at vi får et slogan når vi nu har talt om at lave de t-shirts i så mange år. Måske bliver de en dag til noget.

Kommentar

En overvejelse

Jeg er nok en meget katolsk buddhist. 
Der findes nok også buddhistiske katolikker. 
Til gengæld har jeg det svært med protestanter der ikke kunne drømme om at protestere. Luther kom og alle holdt kæft og malede mesterværkerne over. Ingen respekt for gamle kunstneriske systemer og syrede genfortolkninger. Nej, ned skulle lortet og alle skulle gå med sorte frakker og kridhvide flipper. Der måtte helst ikke eksistere kunst og mistænkelig glæde og filosofiske betragtninger.

I dag har jeg det som dette hus


Nu skal jeg ikke påstå at jeg fuldstændig er klar over hvordan sådan et hus har det, men da jeg vågnede i morges havde jeg det som jeg tror dette hus har det, bare lidt mindre betonagtigt og mere flimrende og uafgjort. Låst fast af min svage hjerne. Uden mad i køleskabet.
Da jeg havde drukket kaffe og slugt mine piller kunne jeg mærke at min røv allerede var ved at vokse fast til stolen og alle de dårlige nyheder i aviserne var ved at få mig til at græde. Selv om der ikke var noget nyt at græde over. Mit liv er som det plejer. Måske er det det værste. Jeg havde håbet at jeg ville vågne med en stille glædelig forventning om det gode jeg troede kunne ske i dag, men jeg blev pandet ned af overskrifterne som jeg ellers havde lovet mig selv at lade være med at læse før jeg var kommet i gang med noget konstruktivt der kunne skrue humøret et par grader op. Dagen i går var ellers rimeligt god, men natten kom og lavede onde løjer med mig. Jeg stod op kl. 4 og drak noget vand og slugte en nervepille og faldt så endelig i søvn igen og havde besværlige drømme til posten kom og kastede de sædvanlige idiotiske reklamer ind på gulvet.
Der er altså ikke sket noget som helst nyt. Det er ikke til at holde ud. Og jeg er så låst fast at jeg ikke kan forstå hvorfor fanden det skal gå ud over mig.

mandag den 29. september 2008

Konserves

Fra bunden af denne dåse asparges taler jeg
helst ikke for meget
eller for gennemtrængende
da jeg prøver at være som de andre
lange og kedelige
omgivet af saltvand

Vores samtaler indskrænker sig
til bemærkninger om vejret
der indtil nu
mest minder om oversvømmelse
på den korteste dag på året
mørkt og vådt og kedeligt

Vi diskuterer ofte
om dette er livet

Stilleben

søndag den 28. september 2008

Barndomshjem

Mit barndomshjem lå i røvbaldebakkerne
mellem fjord og skov.
Min morfar gik rundt på skrænten
og fældede unge træer der havde sået sig selv
og jeg sad på en stub allerøverst på bakken
overskuende alt dette land
og så hvordan græsplænerne bredte sig.

Da mormor kaldte
løb jeg ned ad bakken
snublede, løb, snublede
det var frokost
vi var lykkelige.

Kender du Palle?

Nok en af de mest reelle størrelser vi har.

Tiden driver afsted

vi sidder
i hver vores lejlighed
og sender tanker
over husene

undertiden
møder de en snesky
frostkrystallerne
møder et splintret tankespind

et såret kærlighedshåb
fryser fast
i verdens ene mundvig

Grafitti i LABs baggård

Der står ikke mani, vel?

ØK i DEN SIDSTE HAL torsdag d. 2. oktober 2008



Det er stadig gratis og øllerne er billige

På bunden er der lys

Drømmene rejser i kærlighed (en erindring)

Nu er du i min stue
vi har længe kunnet tælle
hinandens hjerteslag
det har længe altsammen
været meningen

Til den helt rigtige musik
vokser blomster
op af vasen
på bordet mellem os
Når de springer ud
rykker vi helt tæt sammen
så vores forventningsfulde
hænder mødes

og drømmene rejser i kærlighed
fra hjerte til hjerte

Sådan skal det skæres

Det er kun lykkedes mig enkelte gange at udføre den beskæring som Stanislaw Zolczynski her foreslår.

Man må leve sovende

Man må leve sovende
efter de mange dage
når der ikke er mere vågent at leve
og man må leve sovende

Når alle glasskår er fejet op
og man længe nok har set verden
gennem en uklar plasticpose
er det på tide at leve levende

(man må leve i kærlighed
hvad klokken så end er blevet)

Ryg så!

Her udsættes Stanislaw for et ganske urimeligt gruppepres fra Skumle Rygeres bestyrelse.

lørdag den 27. september 2008

fredag den 26. september 2008

Vejene

Vejene løber bare
sin egen vej
på vej væk
eller på vej tilbage.
Ingen ved det.

Inde i byen løber en gade
fra Kongens Nytorv til søerne.
Hele tiden mellem søerne
og Kongens Nytorv.

Fodspor

Stod og faldt i live

Stod og faldt i live
og døde og var i svime
da han vågnede.

Faldt ned i en søvn
melankolsk gav han op
i den ene middagssøvn
efter den anden.

Landede en morgen
på en pude under dynen
kravlende mod en stålhård verden
i svejselys og fjernsynssplat
med drømmehår mellem fingrene.

Faldt op i et træ
og sætningernes grene komma fem
samlede ham op ved sine fulde syv.

Efter timers år
og evindeligt regnvejr
steg han ned.

torsdag den 25. september 2008

En film fra min ven Wolfgang Peter Menzel (Earwolf) (Rumpelkammer) i Sverige

H.C. Andersens fod

Hermetikken her er fuldendt

Han har lagt syv digte i en plasticpose
og svejset den sammen
så man kun kan læse
det digt der ligger øverst
og må forestille sig de seks andre.
Om ganske få år vil et hold
fra litteraturvidenskabeligt institut
udgive et syvbindsværk
om indholdet i disse digte.
Fysikere vil bevidne
at posen ikke har været åbnet.
Påstanden vil lyde således:
"Fordi man kan regne alting ud
kan man også på baggrund af det læselige digt
deducere sig frem til indholdet
i de seks andre".
Han glæder sig helt enormt.
Det gør ikke noget at han til den tid
ikke kan huske en linje
af de digte han puttede i posen.
Han vil bare udtale at han er forbløffet
over hvor præcist de har løst opgaven.
Han er lykkelig over at det vil vise sig
at litteraturen i virkeligheden
er matematik som alt andet.

onsdag den 24. september 2008

4 inverterede kugler

Kongens have

Dankvart Dreyer - Landskab med solbelyste skyer

Dette er Danmark. En fladning ned til en fjord eller et hav. Men fladheden giver os himmel og hvis vi forstår at himlen ikke står på vores hoveder som sække med kartofler til tonerne af skræmmepolitik der skal styrke vores egoistiske sans kan vi tillade os store ideer. Vi skal passe på de fint malede detaljer, den lille hentydning der gør det hele så stort. Landskabet skal have lov til at bølge under solbelyste skyer, så hvad gør det at vi hundrede år senere opstiller vindmøller i respekt for vores efterkommere, hvor de så end kommer fra.
Luften var renere. Et socialdemokratisk oprør var igang. En ægte trang til at fordele det hele bedre. Venstrebønderne var endnu ikke tonedøve teknokratiske narrøve. Venstrebønderne havde køer på græs og himlen var stor og skyerne hurtige.

mandag den 22. september 2008

Jens Blendstrup arbejder


Morgen

Aften

Nat

Jacob Jordaens - Færgebaaden til Antwerpen

Det ville aldrig kunne lade sig gøre. Det ligner en skolekomedie. Et tableau midt i søen. Eller søen malet på tableauet. Man ser sig om efter publikum. Man skal vel have ondt af de rejsende. De stakkels almindelige mennesker. Høj og lav. Overvejende lav. Båden er pakket til synkepunktet. Vandet står en centimeter fra rælingen. Alle er i imponerende form. Overvægtige folk på enorme stolper. Fra venstre en lille præstemand med kjolen trukket op, iført hat. Det første sæt kraftige stolper stikker ud under kjolen. Ved siden af præsten en meget yppig kvinde med hat der holdes i blæsten, et lille barn får bryst, kridhvide gennemsigtige blålige bryster. Barnet også med store stolper- Bagved præsten og kvinden med barnet en styrmand eller en Moses med stort skæg. En bortvendt yngling i stille filosofisk sindsforvirring. En gigantisk kaffekande (Jacob Jensen design) holdes af kvinde i religiøst stolthedsvanvid. En galning, hvidskægget, spejder efter Gud. En sort mand, også spejdende efter Gud, står og holder en hvid hest. Så den ene færgemand, stærk med muskler de mest umulige uformelige steder og stærkt overvægtig, stager akavet mens færgemand nummer to forsøger at hejse sejlet der ville slå ind i folks ansigter hvis det lykkedes. Et lille fedt barn med en pekingeser kigger ud mellem benene på færgemand to. Den næste spejder sin egen vej. En anden sidder i sine egne tanker og venter på at få det hele overstået. Han læner sig op ad en ko. En mand vasker tøj. En anden ser interesseret på manden der vasker tøj. To tresårige hvidhårede tvillinger er også forbløffede over tøjvasken. En vanvittig jesusagtig galning er et sekund fra at kaste sig i bølgerne og drukne sig.

fredag den 19. september 2008

Boards Of Canada: Music Is Math

Boards Of Canada: Dayvan Cowboy Music Video

Nattens station


Natten satte mig af på denne station. Jeg vidste det var en drøm, for der var ingen mennesker og der kørte ingen toge af forvirrende frem- og tilbagespolinger. De hverken afgik eller ankom, hvilket egentlig var meget praktisk da jeg ikke havde tøj på og ikke så gerne ville transporteres nøgen rundt i drømmenes verden.

torsdag den 18. september 2008

Krimi

Det er meget spændende.
Han sover stille mens han lytter til urenes tikken.
Hans slips ser henkastet ud.

onsdag den 17. september 2008

Feje koste


Fra den nedlagte LAB baggård, Vesterbrogade 107B

Pablo Picasso - Huse i en provinsgade

"Nu skal vi endelig have fred - ingen grund til at fare afsted. Vi skal elske hele sommeren."
"Ja og jeg skal male et billede hver eneste dag."
Fernande så på Picasso som om han havde fortalt hende en forfærdelig nyhed. At hendes børn var blevet spist af en kanibal. Hendes verden sank i grus.
"Ja og det bedste af det hele" sagde Picasso "er at de skal males i dine farver: lysebrunt, rødt, lyserødt."
Fernande sukkede og kiggede ud af vinduet.
"Alle husene ligner dig - stegt røde af solen i al deres uvirksomhed." Sagde Picasso der grinede forsøgsvist afvæbnende og næsten ligenede ham hun var blevet forelsket i og ville være sammen med. Han kyssede hendes nakke og alt var godt.
Han var allerede i gang med at planlægge de næste billeder. Hans farvehandler havde sendt ham en hel rulle lærred og farverne rød, hvid, sort og flæskefarvet. Og tre pensler: stor, medium og lille.
Hvis Fernande ikke skulle være jaloux på maleriet ville det blive en fin sommer. Picasso ville ikke lave revolution, men male sig ind i omgivelserne. Han ville elske Fernande meget højt hver eneste sommerdag og sommernat. Også selv om hun nok kom til at sidde det meste af tiden og se på at han arbejdede eller ud af vinduet på de huse der lignede hans billeder. Fernande sukkede en gang til.

(revideret 20. sept. 2008)

tirsdag den 16. september 2008

Køkkenidyl

I forgrunden verden

Nu er horisonten stram og skarp
som et barberblad
er muren
der omkranser fængslet.
I forgrunden verden.
To gravsten
eller kirker
står skråt
eller vælter skråt.

mandag den 15. september 2008

Udstillingsvindue

Fondsbørsen blandt andet

Fondsbørsens direktør var en lille dreng der spillede kugler med de andre små drenge. De skrev sedler til hinanden hvis de ville spille videre og ingen kugler havde.

Glad og let står Nationalbanken i stål og glas og granit som en utålmodig knægt der har samlet et land på bunden af de korte buksers fedtede lomme.

Hurra for den lette betalingsbalance i hilken denne skidtknægt bevæger sig centimetervis ud på linen mod Den Nye Verden.

Se bare hvor florlet det hele drejer; byen i landet, Nationalbanken i hovedpinen, betonfundamentet hvorpå hele den nye vanvittige morgen hviler.

Dagens billeder fra Anarkiet




søndag den 14. september 2008

Klart og utydeligt

Jørgen Sonne - Skt. Hans nat. De syges søvn på Helenes grav ved Tisvilde

Under en gennemsigtig lyserød og violet himmel venter alle disse mennesker på at komme med over på den anden side af dag og nat til et sted hvor Gud og Skt. Helene velsigner dem og gør dem raske eller i det mindste giver dem livsmod.
For at forhindre solen i at gå helt ned har de medbragt en lygte.
De unge fantaserer om hvordan Skt. Helene senere vil stige op og velsigne dem i form af en engel med rande under øjnene og håret i vild fuglerede.
Bag alt dette: Guds evige lys og hans sentimentale helelse af de syge med blodig hoste og alle mulige vitaminmangler.
Enkelte skal chokeres ud af deres sindssygdom selv om alle de vågne nætter på graven kun har gjort sindssygdommen værre og dybere psykotisk.
Man hører rallen og stønnen og snorken og mumlen og hosten.
Alle ser mod graven og venter en sprække af lys. Smeden har sat sig med ansigtet den anden vej. Han ser ud i mørket og venter ikke at døden skal standse sit evindelige slagteri men give ham nådestødet og puste ham ud af sin hånd som støv der ingenting husker.
Det er helt stille da gæssene flyver mod nord lige der hvor natten blir dag, forbi bålfester over alle grænser.

Tricky: Evolution Revolution Love

Massive Attack: Teardrop (Dopaminex Remix)

Politiet taber "krigen"

Det danske politi er på skideren. De tror de kan lukke af for hashhandlen ved at drive terror på sælgerne som de har drevet ud i byen rundt om gadehjørnerne. Da pusherstreet stadig fungerede (og det gør den faktisk stadig, men nu i mindre grad) havde vi næsten ingen problemer med bandekrige og alt foregik mere civiliseret. Det er ubegribeligt at hash ikke er blevet legaliseret, mens man stadig tilskyndes til at drikke sig ihjel.

Trentemøller: Moan

Yong Gods: Skin Flowers (1992)

Noget er begyndt at ske

Efterhånden som kulden nærmer sig begynder min hjerne at fungere. Jeg er startet med ny medicin og synes jeg kan mærke en forbedring, men det svært at sige om det er medicinen eller efteråret og min totale afholdenhed der gør livet mere leveligt. Du ved godt hvem jeg skriver til, for det må være dig jeg ikke skriver breve til i øjeblikket. Det er svært at nå det hele og måske er jeg ikke kommet så langt som jeg ønskede mig. Gad vide hvornår eller om der overhovedet kommer dage som er enkle og produktive og tilfredsstillende. Lige nu synes jeg livet er værd at give en chance. Det er vel det det går ud på ikke?

lørdag den 13. september 2008

Museum

Theodor Philipsen - En vej i Dyrehaven. Efterår.

Efterår i skoven
bladene falder i den kølige blæst
skyerne sejler forbi i hast
og solen bryder igennem træerne
og lyser skovbunden op
snart her, så der
og en ko har forvildet sig ud
på en større tur
forvildet af solpletterne
der fortryller skoven
så man tror man ser
først en hjort
så et egern der piler op ad et træ
og de er væk med det samme
eller gemmer sig
og blir synlige igen
når man drejer hovedet.
Og koen står bare der.
Aldrig har en ko stået så meget der.

(revideret 20. sept. 2008)

Museum

Jens Søndergaard - Havbillede

Fiskerne kommer hjem.
De blir blæst ind af vinden.
Bådene pløjer sig op på stranden
båret af en kæmpe bølge.
Der er en bølge til hver båd.
De cirkler derude.
Venter.
Tar bestik af næste bølge.
Kaster båden mod stranden.
Går hjem med bøjet nakke.
Respekt for Guds kræfter.
Især hans bølger.
Og intet smerteligt pindebrænde i dag.
Tak.

Jeg savner min far

Vi ville have set tennis sammen i timevis, med de obligatoriske udbrud om spillernes beskaffenhed og dommerens tåbelighed, uden ellers at sige et ord til hinanden.
Vi ville sige de sædvanlige kærligt nedsættende bemærkninger om kongehuset når vi gik over Amalienborgs slotsplads på vej til at sige skrappe eder ved A. P. Møllers rædselsfulde hovedsæde og DDR-agtige Amaliehave. Så ville vi gå hjem til lejligheden i Bredgade og se tv-avisen i en tavshed der kun måtte brydes hvis det der skete var groft eller uforståeligt nok. Og så ville vi se hinanden igen på torsdag eller i næste uge. Nu ser jeg ham kun når jeg bladrer i de gamle billeder. Og når jeg lukker øjnene og husker det hele.

fredag den 12. september 2008

Dalai Lama - The Four Noble Truths Part 1/4

Fra Familien

Sommeren spejder ind mellem buskene.
Solen bruner benene og smelter isen.
Bierne kan være i græsset
og stikke dig i foden
hvis du træder på dem.

Fra Familien

Enten skal oldefar barberes
eller også er det en tjener
der binder en serviet
om halsen på ham
fordi han skal spise
noget meget fedtet.
Det kan godt være noget med fedt
for oldefar er meget fed.
Fed og rig.
Det kan også være
at barberen har tænkt sig
at stjæle hans tøj bagefter
og at han bare binder servietten
om halsen på oldefar
så tøjet ikke bliver blodigt
når han skærer halsen over på ham.
Oldefar har alle de børn
han skal have i dette liv.

Barberen er meget nydelig.
Jeg har set film
hvor nydelige mænd
er psykopatiske mordere.
Måske skal han lige til
at være psykopatisk.
Oldefar ser meget tilfreds ud.

Familien, bagsiden

Museum

De tomme ord

De tomme ord
står stimlet sammen
og tager livet af hinanden
som personer under murbrokker
efter jordskælv.

Hun stiller skarpt på en usynlig flyverute
længe inden to måger støder sammen.

I netop dette syrede øjeblik tabes et æg
der falder i en høstak
og ruges ud af to elskende.

Fra Allevegne, BØK 1999

Virkeligheden


Fra Jeg er det øjeblik, BØK 1999

Young Gods: Envoye

Jeg er det øjeblik

jeg er to gamle film i biografen
to af dem du ikke har set
eller to af de film i fjernsynet
du har set igen og igen

jeg er det øjeblik
du træder ud af mørket
(fuld af billeder)

og i filmen dansede vi en vals
du var kun iført diamanter

Jeg giver dig frakke på
så du kan holde varmen

vi kan gå hjem til mig

jeg er en skindød
du kan puste til live
med dit strålende ønske

fra Jeg er det øjeblik, BØK 1997

Konkylie på piedestal

Jeg stiller ordet
konkylie
op på en lille piedestal
for at gå rundt om det
som kirurgen
inden jeg udhuler det
for at studere meningen
med dette let hysteriske
stykke sprog
og ser hvor meget musik
der gemmer sig derinde
hvor megen susen
hvor mange spiralske
drejninger i udtalen

Fra Jeg er det øjeblik, BØK 1997

torsdag den 11. september 2008

Frozen Grand Central


Cocteau Twins: Heaven or Las Vegas

Hvor var jeg?


Jeg kan altså ikke huske hvor jeg var d. 11. september 2001. De fleste kan huske hvor de var, men jeg kan ikke. Jeg husker at det der skete var forfærdeligt, brandmænd der løb i alle retninger, politifolk malet hvide af støvet, folk der flygtede. Det var Twin Towers, fly der bragede ind i husene et efter et og det var uvirkeligt, forsinket, uforståeligt, ikke opfattet før langt senere. Jeg husker at jeg intet andet husker fra denne dag. Det er 7 år siden. Min hjerne svarer ikke på spørgsmålet og resten af mine celler er nu skiftet ud, hvis jeg skal tro populærvidenskaben. Og hvad med tidsforskellen mellem New York og København? Jeg husker ingen overskrifter eller aftaler jeg måske havde. Der er ingen dufte der minder mig om noget, ingen kæreste der gjorde uudsletteligt indtryk, ingen andre katastrofer at hænge dagen op på.

Hvis du ved hvor jeg var 11. september 2001 må du meget gerne skrive til mig på martin@budtz.dk eller efterlade en kommentar.

The Doors: People are Strange

Young Gods: Lucidogen

onsdag den 10. september 2008

Radiohead: No Surprises

Vincent van Gogh - Landskab fra Saint-Remy

Landskabet står van Gogh ind ad øjnene.
Ikke som det ser ud,
men som Gud ønskede det skulle se ud.
Kornet bølger levende
og Gud blæser en formblæst sky
ind over bakkerne.
Inden i van Gogh
har Gud taget syre og de to er lykkeligt
sluppet ud af van Goghs religiøse vanvid
og optræder nu sammen i
lalleglad, stenalderagtig galskab,
men med alle farverne
skruet op i nærheden af tinnitus.
Vi er her! siger van Gogh.
Hvis ingen andre er her
er vi tilbage. Jeg spiser ikke
før naturen har fortalt mig alt!
Og de bar ham hjem om aftenen
og tvang en skefuld suppe i ham.
Og han rullede om i en drømmemartret søvn.

Fra Museum, BØK 2003

Radiohead: House Of Cards

Henri Matisse - Guldfiskene

"Jeg havde min egen lille fiskekumme
og en lyserød blomst.
Det var det, der slog mig.
Disse fine fyre, som brugte timer på at sidde og betragte en blomst og nogle guldfisk".

Kære X
Jeg har fået en raptus med guldfisk.
Måske er det deres tålmodighed,
de kan stå stille i lang tid og glo på mig.
Og jeg sidder så og glor på dem.
Jeg blev grebet af en stilhed
der fik mig til at male 3 billeder
med guldfisk, en lille kvindefigur
og en lyserød blomst, i en fart.
Det var min egen utålmodighed
der fik mig til at gå amok.
En af dagene må jeg trække vejret.
Der er bare så meget jeg skal nå.
Jeg sender dig et guldfiskekys.

Fra Museum, BØK 2003

Young Gods: Kissing the sun

Kristian Zahrtmann - Dronning Sofie Amalies død

Lægen ligger på knæ og spejder efter livstegn hos dronningen der er skvattet om i silken.
Under dødskampen, der må antages at have været ganske kort, har hun spjættet ud med benene og væltet statskassen så det flyder med guldmønter.
Ud under roben stikker en god størrelse 41 i en lyserød strømpe, det er den der har sparket til kassen.
Lægen sagde bagefter: "Hun døde af at sniffe kokain, men vi kalder det et hjertetilfælde."
Blandt tjenerstaben gik den historie at hun var faldet og havde slået hovedet mod pengekassen.

Fra Museum, BØK 2003

Tibet The Story Of A Tragedy

In English

It seems that many users of this blog come from outside Denmark :-)
That is why I will list the most international things here. My danish poetry excluded.

Painting
Photography

When I have spoken to my translator I will try to expand this.

tirsdag den 9. september 2008